start på hovedindhold

Jobrådgiver til meningsfuldt arbejde i integrationsteamet

Nu har du muligheden for at blive en del af et team, som brænder for på en ordentlig og meningsfuld måde at støtte og vejlede borgere med integrationsbaggrund på deres vej mod job, uddannelse og aktiv deltagelse i samfundet. Din rolle vil være som jobrådgiver, hvor du tager de opgaver, der er behov for, uanset om det er at afholde samtaler, understøtte progression mod job eller uddannelse, koordinere med samarbejdspartnere, lave vurderinger, skrive afgørelser eller etablere virksomhedsrettede indsatser.

På arbejdsmarkedsområdet i Viborg Kommune arbejder vi ud fra Viborgmodellen, som indebærer et stort fokus på kvalitet i beskæftigelsesindsatsen. Herunder arbejder alle medarbejdere med en række faglige pejlemærker og guidelines for god beskæftigelsesfaglighed, som blandt andet er med til at sikre en sammenhængende, ressourcefokuseret og helhedsorienteret indsats.

Vi praktiserer borgerinddragelse, så borgeren er med til at forme indhold og retning og opleve en sammenhængende indsats, der gør dem i stand til at handle efter egne meningsfulde mål. Metodemæssigt arbejder vi med coachende og løsningsfokuseret tilgang (LØFT) ligesom der er fokus på digitale redskaber.

Når du er ansat på arbejdsmarkedsområdet i Viborg Kommune, forventer vi, at du brænder for at hjælpe ledige borgere væk fra offentlig forsørgelse samt at servicere virksomhederne med kvalificeret arbejdskraft. Du har en professionel tilgang til samarbejdet med borgere og virksomheder og sikrer flow og fremdrift.

Integrationsteamet

I integrationsteamet arbejder vi med borgere, der er omfattet af integrationsindsatsen, og som har brug for en helhedsorienteret og beskæftigelsesrettet støtte for at komme godt i gang i Danmark. Målgruppen er bred og spænder fra borgere, der er klar til job eller uddannelse, til borgere med mere komplekse udfordringer, hvor der er behov for tæt opfølgning og koordinering. Derfor arbejder vi tæt sammen med virksomheder, uddannelsesinstitutioner, sprogskole, sundhedsområde og øvrige interne og eksterne samarbejdspartnere.

Noget som især kendetegner den måde, vi arbejder på:

  • at være nysgerrige, relationelle og ressourcefokuserede, så vi møder borgerne med respekt og fokus på muligheder, progression og en tydelig beskæftigelsesrettet retning.
  • at arbejde helhedsorienteret og tværfagligt med fokus på samspillet mellem beskæftigelse, sprog, kulturforståelse og hverdagsmestring.
  • hyppige personlige, digitale og telefoniske samtaler samt tæt opfølgning på borgerens plan, jobmål, dansksproglige udvikling og næste skridt mod arbejdsmarkedet eller uddannelse.


Vi forventer, at du

har en uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler eller anden relevant beskæftigelsesfaglig baggrund og gerne erfaring med enten integrationsområdet, myndighedsarbejde eller virksomhedsrettede indsatser.

  • trives med at arbejde i en hverdag med mange kontaktflader, hvor samtaler, koordinering, administrative opgaver og samarbejde med virksomheder og andre aktører går hånd i hånd.
  • kan arbejde målrettet med progression og resultater uden at gå på kompromis med kvalitet, relation og en ordentlig indsats for borgeren.
  • kan bidrage til et godt arbejdsmiljø og trives i et team, hvor vi hjælper hinanden og deler viden på tværs.
  • har kørekort og er indstillet på, at en del møder foregår hos borgere, virksomheder, sprogskole eller samarbejdspartnere, men at din base er på Rådhuset.

Vi tilbyder

  • at du bliver en del af et team med høj faglighed, engagement og arbejdsglæde samt løbende støtte og oplæring i jobbet. Derudover får du mulighed for daglig sparring med kolleger, fagspecialist og leder.
  • løn og ansættelsesvilkår fastsat efter gældende overenskomst (HK/DS), stillingens funktioner og dine kvalifikationer

Yderligere information

Ansøgningsfristen er den 9. juni 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt inden 19. juni 2026 med deltagelse af leder, fagspecialist og 2 medarbejdere.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

For spørgsmål eller yderligere uddybning kan Maria Dahl leder af integrationstemaet kontaktes på telefon 87874731.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Søg jobbet nu