Jobrådgivere til Ungeløft

I Viborg søger vi jobrådgivere til Ungeløftet
Team Jobstøtte Ung består af 23 engagerede og dygtige medarbejdere, der beskæftiger sig med unge aktivitetsparate, unge i ressourceforløb, på STU samt alle unge der tilbydes en indsats i KUI eller Ungeløftet. Vi er alle optagede af at udvikle vores faglighed gennem refleksiv praksis og med fokus på borgerinddragelse og virksomhedssamarbejdet.
Ungeløftet består pt af 8 jobrådgivere og en koordinator der møder vores unge med en styrket virksomhedsindsats og fokus på civilsamfundet - blandt andet gennem IPS og Startblokken. I Ungeløftet kalder opgaven på, at man er med til at afprøve nye metoder for at få involveret de unge i nye givende fællesskaber – fordi fællesskaber kan være trædesten til arbejdsfællesskabet. Det er en opgave, hvor man kan få lov at bruge sin faglighed på nye måder.
Kerneopgaven for jobcenteret, også ungeområdet, er at få borgerne i arbejde evt. via nogle få lønnede timer eller via uddannelse. Herunder også at have blik for virksomhedernes arbejdskraftbehov. Som jobrådgiver varetager man både myndighedsopgaven og det virksomhedsrettede. Det er derfor en fordel, hvis du har erfaring med virksomhedsrettet arbejde eller indsigt i arbejdsmarkedets behov – evt. fra tidligere beskæftigelse uden for det kommunale system.
Dette kan du forvente af os:
- Et team præget af et stærkt sammenhold, et godt arbejdsmiljø og let adgang til sparring.
- Et spændende job i en afdeling der har fokus på kerneopgaven og udvikling af vores faglighed.
- En tilgang til arbejdet, der er præget af ”mening” for de unge og hvor man bidrager til en større sammenhæng.
- Faglig understøttelse og muligheder for kompetenceudvikling.
- En afdeling, hvor et tværfagligt forpligtende samarbejde, videndeling og plads til forskellighed er i højsædet.
- Et individuelt tilrettelagt introduktionsprogram med løbende støtte og oplæring i jobbet.
- Løn og ansættelsesvilkår, der bliver fastsat efter gældende overenskomst DS/HK, stillingens funktioner og dine kvalifikationer.
Vi forventer af dig:
- At du besidder en stor portion nysgerrighed og mod kombineret med erfaring og robusthed i mødet med unge i komplekse livssituationer.
- Kan navigere i et stort relationelt spændingsfelt, med samarbejdspartnere fra flere sektorer og forskellige niveauer
- Kan omsætte strategi til praksis
- Har en stærk evne til at skabe overblik, prioritere opgaver og træffe selvstændige faglige vurderinger.
- Trives i en divers opgaveportefølje hvor kerneopgaven udvikles løbende og i samarbejde med vores fagspecialist og leder
- Måske er du en haj til digitale løsninger og AI, men det er ikke et krav
Værdibaseret ledelse og MOD
I Viborg Kommune leder vi værdibaseret og har Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed som grundlæggende værdier. Inden for denne ramme sætter vi normerne for en succesfuld beskæftigelsesindsats, hvor borgeren er i centrum, de lokale arbejdspladser og civilsamfundet er redskabet og hvor arbejdsmarkedsområdets koordinering er det, der får indsatsen til at lykkes.
På arbejdsmarkedsområdet i Viborg Kommune arbejder vi ud fra Viborgmodellen, som indebærer et stort fokus på kvalitet i beskæftigelsesindsatsen. Herunder arbejder alle medarbejdere med en række faglige pejlemærker og Guidelines for god beskæftigelsesfaglighed, som blandt andet er med til at sikre en sammenhængende, ressourcefokuseret og helhedsorienteret indsats der matcher Grundfortællingen om arbejdsmarkedsområdet - Viborg Kommune
Er du vores nye kollega, så send os en motiveret ansøgning med et opdateret CV.
OBS der kan være tale om både faste ansættelser, tidsbegrænsede stillinger (ultimo 2028) samt et barselsvikariat.
Samtaler finder sted d. 18. juni 2026, med opstart 1. august 2026 eller 1. september 2026.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til leder Tina Facius på tlf.: 8787 4801.