start på hovedindhold

Jobcenter Viborg søger en jobrådgiver til teamet for aktivitetsparate

Team Jobstøtte Ung består af 23 engagerede og dygtige medarbejdere, der beskæftiger sig med unge aktivitetsparate, unge i ressourceforløb, på STU samt alle unge der tilbydes en indsats i KUI eller Ungeløftet. Vi er alle optagede af at udvikle vores faglighed gennem refleksiv praksis og med fokus på borgerinddragelse og virksomhedssamarbejdet.

Teamet for aktivitetsparate unge består af 14 jobrådgivere godt hjulpet af en stærk fagspecialist. I teamet for aktivitetsparate er der behov for at kunne samarbejde med mange forskellige fagpersoner både i og uden for kommunen. Det er også vigtigt at kunne hjælpe borgere med at arbejde med et håb om en fremtid på arbejdsmarkedet, selvom vejen derhen ikke ligner flertallets.

Kerneopgaven for jobcenteret, også ungeområdet, er at få borgerne i arbejde evt. via nogle få lønnede timer eller via uddannelse. Herunder også at have blik for virksomhedernes arbejdskraftbehov. Som jobrådgiver varetager man både myndighedsopgaven og det virksomhedsrettede. Det er derfor en fordel, hvis du har erfaring med virksomhedsrettet arbejde eller indsigt i arbejdsmarkedets behov – evt. fra tidligere beskæftigelse uden for det kommunale system.

Dette kan du forvente af os:

  • Et team præget af et stærkt sammenhold, et godt arbejdsmiljø og let adgang til sparring.
  • Et spændende job i en afdeling der har fokus på kerneopgaven og udvikling af vores faglighed.
  • En tilgang til arbejdet, der er præget af ”mening” for de unge og hvor man bidrager til en større sammenhæng.
  • Faglig understøttelse og muligheder for kompetenceudvikling.
  • En afdeling, hvor et tværfagligt forpligtende samarbejde, videndeling og plads til forskellighed er i højsædet.
  • Et individuelt tilrettelagt introduktionsprogram med løbende støtte og oplæring i jobbet.
  • Løn og ansættelsesvilkår, der bliver fastsat efter gældende overenskomst DS/HK, stillingens funktioner og dine kvalifikationer.


Vi forventer af dig:

  • At du besidder en stor portion nysgerrighed og mod kombineret med erfaring og robusthed i mødet med unge i komplekse livssituationer.
  • Kan navigere i et stort relationelt spændingsfelt, med samarbejdspartnere fra flere sektorer og forskellige niveauer.
  • Kan omsætte strategi til praksis.
  • Har en stærk evne til at skabe overblik, prioritere opgaver og træffe selvstændige faglige vurderinger.
  • Har erfaring fra beskæftigelsesområdet og kender til reformens forandringer.
  • Trives i en divers opgaveportefølje hvor kerneopgaven udvikles løbende og i samarbejde med vores fagspecialist og leder.
  • Måske er du en haj til digitale løsninger og AI, men det er ikke et krav.


Værdibaseret ledelse og MOD

I Viborg Kommune leder vi værdibaseret og har Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed som grundlæggende værdier. Inden for denne ramme sætter vi normerne for en succesfuld beskæftigelsesindsats, hvor borgeren er i centrum, de lokale arbejdspladser og civilsamfundet er redskabet og hvor arbejdsmarkedsområdets koordinering er det, der får indsatsen til at lykkes.

På arbejdsmarkedsområdet i Viborg Kommune arbejder vi ud fra Viborgmodellen, som indebærer et stort fokus på kvalitet i beskæftigelsesindsatsen. Herunder arbejder alle medarbejdere med en række faglige pejlemærker og Guidelines for god beskæftigelsesfaglighed, som blandt andet er med til at sikre en sammenhængende, ressourcefokuseret og helhedsorienteret indsats der matcher Grundfortællingen om arbejdsmarkedsområdet - Viborg Kommune

Er du vores nye kollega, så send os en motiveret ansøgning med et opdateret CV.

Samtaler finder sted d. 25. juni 2026, med opstart 1. august 2026.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til leder Tina Facius på tlf.: 8787 4801.

Søg jobbet nu