start på hovedindhold

Pædagogmedhjælper til Vestervang Skole

Pædagogmedhjælper til støttefunktion og SFO på Vestervang

Vi søger en engageret og idérig pædagogmedhjælper til en støttefunktion og primær kontaktvoksen til en elev med autisme på 7. årgang, samt timer i vores SFO på Vestervang Skole. Stillingen er en tidsbegrænset stilling på 37 timer fra 1. august 2026 og frem til udgangen af juni 2027.

Om Vestervang

Vestervang Skole og SFO står på et stærkt fundament hos os selv og på Viborg Kommunes værdigrundlag: Værdier, ledelsesgrundlag og MED-aftale - Viborg Kommune samt Børn og Unges retning i Forskellige i Fællesskab Alle børn skal have lys i øjnene og mestre eget liv - Viborg Kommune.

Vi gør os umage for at leve op til vores ambitioner om, at både børn og voksne skal trives på vores skole. Fordi vi tror på, at vores elever lærer bedst, når de trives. Vores skole består af en klyngeopdelt, tresporet folkeskole fra 0. til 9. klasse med et ALFA spor samt vores A-afdeling.

I alle afdelinger arbejder vi med selvstyrende teams, og vi har samtidig et skarpt fokus på, at styrke sammenhængen og fællesskabet blandt skolens medarbejdere, elever og forældre.

Ud over vores mange skønne elever, er kernen på vores skole de i alt ca. 115 dygtige og engagerede pædagogiske medarbejdere, som hver dag arbejder tæt sammen på tværs af fag og faglighed for at give eleverne den bedste skoledag – med sammenhængskraft og fællesskab som de centrale omdrejningspunkter.

Vi er optaget af vores opgaver, men vi har også tid til et godt grin og tæt kollegaskab. Vi er gode til at hjælpe hinanden med sparring og konkrete opgaver. Har du mod på at blive vores nye kollega, står vi selvfølgelig klar til at hjælpe dig godt i gang på holdet.

Vi er en stor skole med mange afdelinger og derfor er der også plads til at vokse og udvikle sig på Vestervang.

Om dig

Vi forventer, at du:

  • Er tydelig, anerkendende og konstruktiv i din kommunikation til børnene/de unge, pårørende og kollegaer.
  • Kan bevare roen og har gåpåmod ift. nye opgaver.
  • Er samarbejdsorienteret og trives i et teammiljø.
  • Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ.
  • Arbejder loyalt ift. de beslutninger der træffes af kollegaer og ledelsen.
  • Evt. har erfaring og viden indenfor autismespektret.

Ansættelse

Arbejdstiden er som udgangspunkt fuldtid med tiltrædelse den 1. august 2026 til udgangen af juni 2027. Det er en tidsbegrænset ansættelse efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er den 18. juni 2026. Vi forventer at holde samtaler mandag den 22. juni fra kl. 14.00.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Søg jobbet nu