3 rengøringsassistenter / teknikere til de Selvejende Daginstitutioner

De Selvejende Daginstitutioner i Viborg Kommune søger 3 rengøringsassistenter / rengøringsteknikere til fast rengøringsteam pr. 1. maj 2026
De Selvejende Daginstitutioner i Viborg Kommune etablerer et fast rengøringsteam, som skal varetage rengøringen i seks selvejende daginstitutioner. I den forbindelse søger vi tre pålidelige og ansvarsbevidste serviceassistenter / rengøringsteknikere.
Du vil blive en del af et team på tre serviceassistenter / rengøringsteknikere, der arbejder på tværs af institutionerne. Der må derfor forventes kørsel mellem de enkelte børnehuse. Til én af de tre stillinger søger vi en serviceassistent / rengøringstekniker med en koordinerende funktion. Angiv venligst i din ansøgning, hvis du specifikt søger stillingen med den koordinerende funktion.
Om stillingen
Som serviceassistent / rengøringstekniker bliver du en vigtig del af hverdagen i vores daginstitutioner. Du bidrager til et sundt, trygt og hygiejnisk miljø for både børn og voksne gennem grundig og samvittighedsfuld rengøring.
Rengøringen udføres primært i børnehusenes åbningstid (synlig rengøring) – fra tidlig morgen til sen eftermiddag / aften – afhængigt af institutionernes behov. Du vil derfor dagligt være i kontakt med børnehusenes medarbejdere, børn og forældre. Der vil lejlighedsvist forekomme rengøring sen aften i forbindelse med arrangementer i børnehusene.
Arbejdsopgaver
- Daglig rengøring af institutionernes lokaler, herunder stuer, fællesarealer, køkken, toiletter og personalerum
- Gulvvask, støvsugning og aftørring af overflader
- Affaldshåndtering
- Let periodisk hovedrengøring efter aftale
- Overholdelse af gældende hygiejne- og arbejdsmiljøregler
Vi forventer, at du:
- Er mødestabil, grundig, fleksibel og ansvarsbevidst
- Kan arbejde selvstændigt og strukturere din arbejdsdag
- Har øje for hygiejne og kvalitet i rengøringen
- Har erfaring med rengøring
- Kan forstå og tale dansk på et niveau, der gør dig i stand til at følge instruktioner
- Har en positiv indstilling og respekt for arbejdet i en daginstitution
- Kan indgå i et tæt samarbejde med resten af rengøringsteamet
Vi tilbyder
- Ansættelse ved de selvejende daginstitutioner i Viborg Kommune
- Fuldtidsstilling på 37 t./ugen
- Ordentlige ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst (3F)
- Et selvstændigt arbejde med klare rammer
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og respekt
- Periodevise temamøder med lederen for rengøringsteamet
Ansættelse
Ansættelse sker efter gældende overenskomst med 3F. Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Ansættelsen er organisatorisk forankret ved de Selvejende Daginstitutioner i Viborg Kommune og omfatter følgende institutioner: Børnehuset Spangsdal, Overlund Børnecenter, Digterparkens Børnehus, Børnehuset Tommeliden, FDF Spurvehuset og Børnehuset Videbechs Minde
Ansøgning
Send din ansøgning og eventuelle spørgsmål til leder for det kommende rengøringsteam:
Leder Litten Høyer-Nielsen, Børnehuset Videbechs Minde, telefon: 87 87 14 15
Der afholdes løbende samtaler, sidste samtales forventes afholdt den 25. marts 2026.
