Distrikt Karup søger en faglig velfunderet sygeplejerske til vikariat

Distrikt Karup søger en faglig velfunderet sygeplejerske til vikariat pr. 1. marts 2026
Er du en faglig dygtig sygeplejerske, der brænder for at videreudvikle og nytænke hjemmeplejen? Har du, ligesom os, interesse for det akutte, kroniske og koordinerende borgerforløb? Brænder du for den helhedsorienterede sygepleje, og trives du i et miljø med fagligt velfunderede kolleger, der værdsætter faglig sparring højt? - så er det DIG, vi står og mangler som vores nye kollega!
Stillingen er i fast dagvagt. Arbejdstiden er på 37 timer ugentlig, men med mulighed for andet timeantal, hvis det ønskes. Der arbejdes hver 5. weekend.
I Distrikt Karup arbejder vi ud fra Viborg Kommunes værdigrundlag, der bygger på værdierne:
mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og mod.
Hos os arbejder sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og terapeuter tæt sammen i borgernære teams for at løse kerneopgaven, som er at samarbejde med borgeren om et selvstændigt, meningsfuldt og aktivt liv – hele livet.
Dine kommende kollegaer består af faglige erfarne sygeplejersker, der samarbejder med godt humør. Vi løfter i flok - også på de travle dage. Vores fundament bygger på en positiv tilgang, hvor ærlighed, engagement og nysgerrighed styrker vores fællesskab og lysten til at lave sociale arrangementer uden for arbejdstiden. Vi lægger vægt på, at udfordringer og forandringer sker i tæt samarbejde og dialog, hvor ledelsen er synlig og tilgængelig.
Vi har stort fokus på det gode arbejdsmiljø og arbejder aktivt med det hver dag, så du møder en arbejdsplads med engagerede kollegaer, der prioriterer dialogen og samarbejdet højt.
Førstevalg til sygepleje i Distrikt Karup er sygeplejeklinik, andet valg er sygepleje på skærm og tredje valg er den udekørende sygepleje.
Vi kan tilbyde dig:
- et introprogram, der tager udgangspunkt i dine kompetencer og behov.
- god kollegial sparring og imødekommende kollegaer – hvor det gode arbejdsmiljø og den positive stemning på arbejdspladsen vægtes højt
- et selvstændigt, ansvarsfuldt og meningsfyldt arbejde hvor to dage aldrig er ens
- en afvekslende og til tider tempofyldt hverdag præget af spændende og faglige udfordringer
- en dialogbaseret arbejdsplads i stor udvikling med gode kollegaer, som vægter det tværfaglige samarbejde højt
Vi forventer at du:
- er uddannet sygeplejerske
- har kørekort. Vi stiller bil til rådighed
- gerne har erfaring fra primærsektoren
- formår at have borgeren i centrum – og arbejder efter at borgeren oplever en samlet indsats
- er en teamplayer, er fleksibel og har øje for den brede sammenhæng – og kan se styrkerne ved at indgå i et tværfagligt samarbejde omkring borgerforløb
- uddelegering og oplæring til kollegaerne
- bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og let til smil
- Har MitID
- Kan kommunikere på dansk i tale og skrift
Så rummer du mangfoldighed, besidder du ordentlighed, er du faglig dygtig og har en god portion humor og mod, så er det DIG vi søger!
Løn og ansættelsesforhold
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Forud for evt. ansættelse skal der foreligge en børneattest / straffeattest.
Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Tabita Nymand Pedersen på telefon 87 87 64 11.
Samtale d. 28. januar Gl. Banevej 6, Karup
Ansøgningsfrist d. 25. januar 2026