Distrikt Stoholm søger sygeplejerske til planlæggerstilling

Er du sygeplejerske og har du lyst til at prøve noget nyt og spændende i dit arbejdsliv?
Trives du med koordinerings- og planlægningsopgaver, og er du god til at skabe overblik og struktur i en travl hverdag?
Så tilbyder vi dig nu muligheden for at blive en del af vores planlæggerteam.
Med tiltrædelse den 1. juni 2026 eller snarest muligt, søger vi en sygeplejerske til vores planlæggerteam i Distrikt Stoholm i Viborg Kommune. Der er tale om en fuldtidsstilling.
Om os
Distrikt Stoholm har indmødested på Pleje- og Omsorgscenter Birkegården i Stoholm, og dækker et større geografisk område i Viborg Kommune, hvor både land og by er repræsenteret. Medarbejderne i distriktet levere service- og sundhedsydelser til borgerne i deres eget hjem og i vores sygeplejeklinik. Det betyder, at medarbejderne har fokus på nærhed, kontinuitet og relationer i deres daglige arbejde. Målet er at skabe sammenhængende og helhedsorienterede borgerforløb, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte borgers behov, ønsker og livssituation.
Velfærdsteknologi og digitalisering er en naturlig del af opgaveløsningen i distriktet. Der arbejdes med virtuelle skærmopkald og DigiRehab, hvilket blandt andet kan bidrage til at styrke både borgernes selvstændighed og medarbejdernes arbejdsmiljø.
I henhold til ældreloven arbejder distriktets teams med fokus på borgers selvbestemmelse i et tæt samspil med pårørende og civilsamfundet. Der er tillid til medarbejdere og nærledelsen, og distriktet kendetegnes ved et arbejdsfællesskab hvor vi ”spiller hinanden gode” både fagligt og personligt og hvor der arbejdes målrettet med at sikre den faglig kvalitet og udvikling.
Om Jobbet
Som planlægger vil du være tilknyttet ét af vores to teams, hvor du vil have ansvar for at udarbejde ruteplaner for teamet og for alle faggrupper, samt hjælpe til med den daglige drift, i tæt samarbejde med øvrige medarbejdere og ledelsen. Du vil skulle tage del i teams mødestruktur og bidrage til faglige drøftelser og sparring i teamet.
Du vil skulle tage imod henvendelser fra borgere, pårørende, kollegaer samt øvrige samarbejdspartners, hvor det blandt andet kræves at du formår at koordinere, planlægge og være serviceminded. Derudover vil du have et stort fokus på digitalisering og brugen af velfærdsteknologiske hjælpemidler i henhold til Viborg kommunes strategi om løbende at afprøve og anvende nye løsninger til borgere og medarbejdere.
I stillingen skal du ligeledes være en del af driften, i form af levering af sygelejefaglige ydelser i borgers eget hjem eller i vores sygeplejeklinik.
Vi tilbyder
- et arbejdsmiljø med nærhed, trivsel og humor i hverdagen
- en afvekslende og til tider tempofyldt hverdag med faglige udfordringer
- grundig introduktion og oplæring
- et stærkt tværfagligt samarbejde med gode kollegaer
- mulighed for kompetenceudvikling
- god kollegial sparring, både internt og eksternt
- medindflydelse og fleksibilitet i arbejdsopgaverne
Vi forventer, at du
- er sygeplejerske med stærke faglige kompetencer
- kan møde i tidsrummet mellem kl. 6.30 og 15.15 på alle hverdage
- er fortrolig med IT og dokumentation i Nexus
- har et godt overblik, er fleksibel og rummelig
- har gode samarbejdsevner med en anerkendende og løsningsorienteret tilgang
- har blik for optimering og effektiv ressourceudnyttelse
- tager ansvar – både personligt og fagligt
- bidrager aktivt til et godt og psykologisk trygt arbejdsmiljø med godt humør og humor
- brænder for at arbejde i tæt samarbejde med kollegaer og borgere i distriktet
Lyder ovenstående som noget for dig, så tøv ikke med at sende os din ansøgning?
Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst.
Ved ansættelsen vil der blive indhentet straffeattest.
Samtaler
Der afholdes samtaler den 27. og 28. april 2026.
Yderligere oplysninger
Har du behov for yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte distriktsleder, Jane Nørgaard Jeppsen på telefon 21570465.
Vi glæder os til at høre fra dig!