Engageret kostfaglig medarbejder

Vil du være med til at lave velsmagende og ernæringsrigtig mad til mange – og trives du med tempo, kvalitet og godt teamwork? Så bliv vores nye kollega i Viborg Kommunes produktionskøkken med start den 1. maj 2026.
Du får en spændende og varieret hverdag, hvor dine primære opgaver bl.a. er at
- producere grøntsager til råkost og til den øvrige produktion i køkkenet
- portionere retter i henhold til De Danske Anbefalinger
- sikre en struktureret og effektiv udnyttelse af maskinerne i opvasken
Hos os bliver du en vigtig brik i at skabe måltider og fællesskaber – og i at bidrage til omsorg og livskvalitet for mange borgere i Viborg Kommune.
Produktionskøkkenet tilbereder dagligt ca. 1.200 middagsportioner, hvoraf ca. 30% er andre kostformer end almindelig kost. Vi leverer 6–700 portioner til kommunens plejecentre og knap 600 portioner til borgere, som bor i eget hjem.
Vi forestiller os, at du
- brænder for at bruge din faglighed i hverdagen – med fokus på miljø, bæredygtighed, økologi, årstidens råvarer og mindre madspild
- bidrager aktivt til samarbejde og arbejdsglæde i et køkken i stor udvikling
- har lyst til at være med på en faglig rejse, hvor vi ikke bremses af drift og produktion – men ser muligheder
- vil være med til at sikre optimal produktion i vores 1.200 m² nybyggede og topmoderne køkken fra 2025 – med det nyeste udstyr, produktion via iPad og storskærm m.v.
- er en teamplayer, der både kan samarbejde og arbejde selvstændigt, og som har et godt overblik, arbejder struktureret og finder løsninger i en travl køkkenhverdag
- har godt humør, er mødestabil og bidrager til god trivsel på arbejdspladsen
- kan være afløser i teamet, der leverer mad til borgerne (almindeligt kørekort)
Madservice Viborg kerneopgave (som Produktionskøkkenet er en del af)
Vi tilbyder god og ernæringsrigtig mad til kommunens borgere på 15 plejecentre, 8 caféer, 2 dagcentre og til hjemmeboende – samt til diverse møder m.m. Her er der fokus på det gode måltid, omsorg og fællesskaber i helhedsplejen.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder i Madservice, Iris Gadegaard på telefon 87 87 68 03.
Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfrist den 13. april 2026
Samtaler til stillingerne afholdes den 17. april 2026.
Løn og ansættelsesforhold
Efter gældende overenskomst. Der vil ved ansættelse blive indhentet straffeattest.