Klubpædagoger til Klub Takken

Klub Takken i Viborg søger to pædagoger pr. 1. oktober 2025

Om Klub Takken

Hos Klub Takken i Viborg skaber vi hver dag et frirum for børn fra 4. klasse og helt op til 18 år. Her er der plads til at være lige den, du er, til at finde fællesskab og til at opdage nye sider af dig selv.

Vi er et hus, hvor mening og gode relationer er kernen i alt, hvad vi gør. Her bliver du en vigtig voksen i børns og unges liv. En, de kan regne med, og en, der tør bringe sig selv i spil.

Som en del af Klub Takken træder du ind i et lille, men stærkt team, hvor gå-på-mod, humor og god energi smitter. Vi løfter i flok, værdsætter det skæve og anderledes og tror på, at det netop er forskellighederne, der skaber liv og udvikling.

Hos os får du ikke bare et job, men indflydelse og medansvar. Du får mulighed for at sætte retning, præge fællesskabet og bringe dine egne interesser og kompetencer i spil.

Om stillingerne

Vi søger to nye medarbejdere med start den 1. oktober 2025 eller snarest derefter.

Stillingerne er på 32 timer om ugen, men med de rette kompetencer er der mulighed for flere. Din arbejdstid ligger primært på hverdage i tidsrummet 12-17 samt 1-2 aftener om ugen til senest 21.30.

Du vil også indgå i opgaver ”ud af huset” i samarbejde med bl.a. folkeskoler, Ungdomsskolen og andre samarbejdspartnere. Hertil kommer særlige arrangementer i klubben, såsom overnatninger, forældreaftener, weekendaktiviteter og lejrture i løbet af året. Vi forventer derfor, at du er fleksibel både i forhold til dækning af klubbens åbningstid og de øvrige opgaver, der følger med.

Da vi ofte kører på ture og arrangementer, er det et krav, at du har kørekort og køreerfaring, så du trygt og stabilt kan køre klubbens minibus med børn og unge (alm. kørekort).

Hvem er du?

Måske er du den, der kan bringe dyr i spil som pædagogisk værktøj? Vi har en aktiv kaninklub med 14 kaniner, som er et stort hit blandt vores medlemmer.

Eller måske kan du se dig selv i arbejdet med vores pigeklub, hvor du kan skabe stærke og meningsfulde relationer.

Det kan også være, at du brænder for udeliv. Det kunne være at tænde bål i vores store bålhytte eller tage børnene med ud på ture og oplevelser.

Kort sagt: Du skal gerne kunne sætte kryds ved én eller flere af ovenstående, men kan du også noget helt andet, som f.eks. E-sport, dans eller noget tredje, som vi ikke vidste, vi manglede, så vil vi rigtig gerne høre om det!

Derudover skal du:

• være uddannet pædagog.

• have begge ben solidt plantet på jorden og vide, hvem du er, og hvad du står for.

• have mod på at lære nyt og være med til at skabe og udvikle de bedste rammer for børn og unges fritidsliv.

• kunne arbejde selvstændigt, men også i tæt samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere.

• kunne skabe struktur, tage ejerskab og bevare overblikket over helheden i huset.

Vi tilbyder

• et fantastisk job omgivet af skønne børn, unge og kolleger.

• en klub med tæt samarbejde, både internt og på tværs af klubområdet.

• et fagligt dygtigt og engageret team.

• et godt arbejdsklima med humor, åbenhed og plads til forskelligheder.

• klubfaciliteter og udeområder, der giver masser af muligheder for aktiviteter og kreativitet.

• en hverdag med plads til spontanitet og nye idéer.

• stor indflydelse på indhold og udvikling af vores klubtilbud.

Vi vil gerne have, at du prioriterer at komme på besøg ved interesse for stillingen. Lav en aftale med afdelingsleder Jonas på tlf.: 51 21 65 20.

Nærmere oplysninger ved henvendelse til afdelingsleder Jonas Færch Højen på tlf.: 51 21 65 20, eller områdeleder Jakob Kristensen på tlf.: 22 57 80 21.

Hvis du vil vide mere

Se vores hjemmeside Klub Takken - Viborg Ungdomsskole og for mere info om klubområdet se vuskplan.dk under KLUBBER.

Løn - og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Forud for ansættelse vil der blive indhentet børneattest og straffeattest.

Ansøgningsfrist den 21. september 2025 kl. 23.59

Ansættelsessamtaler vil finde sted onsdag den 24. september 2025 i tidsrummet kl. 8.00 – 12.00 i Klub Takken, Skottenborg 29, 8800 Viborg.

Søg jobbet nu