Kompetenceudviklende sygeplejerske til Distrikt Bjerringbro

Vil du bringe din sygeplejefaglighed i spil og være med til at styrke kvalitet, læring og udvikling i hjemmeplejen?
Har du lyst til at dele din viden og løfte det faglige fællesskab? Motiveres du af at lykkedes igennem andre? Så er det dig, vi søger til Distrikt Bjerringbro Hjemmepleje og Hverdagsrehabilitering.
Den kommunale sygepleje står midt i en vigtig udvikling med stigende kompleksitet, nye reformkrav, behov for styrket koordinering på tværs af sektorer og implementering af den nye ældrelov. Derfor ønsker vi at fremme en rehabiliterende, sundhedsfremmende og forebyggende tilgang på tværs af alle faggrupper.
Om os
Vi er en hjemmeplejeenhed i et smukt landdistrikt, organiseret i tre borgernære teams. Her arbejder vi tæt på borgeren – og tæt sammen om at skabe kvalitet, trivsel og faglighed.
Om jobbet
Som kompetenceudviklende sygeplejerske bliver du en nøgleperson i distriktets faglige udvikling. Du får ansvar for at styrke medarbejdernes kompetencer i praksis og skabe læring, der kan mærkes i borgernes hverdag.
Dine primære opgaver
- Planlægge og gennemføre borgernær kompetenceudvikling for sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ufaglærte og andre faggrupper.
- Gennemføre systematiske før-under-efter refleksionsforløb i forbindelse med konkrete borgerbesøg.
- Følge medarbejdere i praksis minimum 3 timer dagligt og skabe læring gennem refleksion, feedback og faglig sparring.
- Understøtte medarbejdernes faglige udvikling ud fra:
- Fagprofiler
- Indsatskataloget for sygepleje
- Individuelle kompetenceskemaer
- Bidrage til en psykologisk tryg læringskultur, faglig stolthed og trivsel.
- Samarbejde tæt med distriktsleder, teamledere og vagtplanlægger om planlægning af kompetenceudviklingen og undervisning i teamet.
- Understøtte kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet, herunder evt. rollen som UTH-kontaktperson.
- Bidrage til journal- og medicinaudit samt øvrige faglige forbedringsindsatser.
- Sikre sammenhæng mellem dokumentationspraksis og den sundhedsfaglige opgaveløsning – i samarbejde med dokumentationskoordinator.
Om dig
Vi søger en sygeplejerske, der
- har stærke faglige kompetencer og lyst til at udvikle andre
- trives i praksisnære læringssituationer
- har gode formidlings- og refleksionskompetencer
- evner at skabe tillid og psykologisk tryghed i læringsrummet
- arbejder selvstændigt, struktureret og systematisk
- har blik for kvalitet, patientsikkerhed og faglig forbedring
- har gode samarbejdsevner og trives tværfagligt
- bevarer overblikket og arbejder helhedsorienteret
- kendskab til Nexus er en fordel men ikke et krav.
Erfaring med undervisning, klinisk vejledning, læringsprocesser eller kvalitetsudvikling er en fordel – men ikke en forudsætning.
Vi tilbyder
- en ny og betydningsfuld rolle, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på kompetenceudviklingen i distriktet
- et stærkt fagligt miljø med fokus på kvalitet, trivsel og læring
- en arbejdsplads, hvor samarbejde og ordentlighed vægtes højt
- gode muligheder for sparring med kommunens øvrige kompetenceudviklende sygeplejersker.
Arbejdstid og organisering
- Du får ansvar for kompetenceudvikling på tværs af alle vagtlag. (dag og aften)
- Du skal derfor forvente delvist fremmøde uden for dagvagt.
- Du refererer til distriktslederen og arbejder tæt sammen med teamlederne.
- Den resterende arbejdstid bruges på faglig sparring, kvalitetsarbejde, UTH, audits m.m.
- Stillingen er på 37 timer.
- Ansættelse pr. 1. maj 2026.
Løn og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst.
Forud for ansættelse indhentes straffeattest.
Samtaler
Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 16
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte: Birgitte Fiskbæk på telefon 51 26 92 24 eller Anja Raunsmed på telefon 20 62 12 45
Vi glæder os til at høre fra dig!
