Koordinator med sygeplejefaglig baggrund

Har du flair for overblik, koordinering og vil sikre gode overgange i komplekse forløb?

Så læs endelig videre – for så har vi brug for DIG!

Vi har en stilling som koordinator til dig der ønsker at være med til at koordinere og optimere den enkelte borgers ophold på Rehabiliteringscenter Viborg (RCV). Hvis du trives i at have overblik, fordele og koordinere, så er du den fødte fremtidige koordinator på RCV.

Du vil komme til at samarbejde tæt med visitationen og sygehuset omkring borgernes ankomst til RCV og du vil også skulle koordinere indsatsen i selve huset, så dine kommende tværfaglige kolleger er klædt bedst muligt på til at modtage borgeren. Du vil desuden også i samarbejde med vagtplanlægger stå for modtagelse af sygemeldinger, planlægge og koordinere de faglige opgaver på daglig basis. Du skal kunne gå forrest på en konstruktiv måde og skabe sammenhæng for borgerne og optimere ressourcefordelingen. Det er væsentligt at du trives med at have mange bolde i luften og samtidig er i stand til at give sparring til dine tværfaglige kolleger på en anerkendende måde. Udover varetagelsen af koordinatorfunktionen vil du også skulle have hænderne helt ned i de sygeplejefaglige opgaver hos borgerne.

Vi arbejder på at udvikle os og blive en central rolle i Det Nære Sundhedsvæsen og derfor har vi valgt at prioritere kompetenceudvikling, men også i nær fremtid at se på, hvad det helt unikke for RCV er. Så har du lyst til at arbejde med koordinering på både borgerniveau, men også på kollegialt, opgave- og organisatorisk niveau, så er chancen der nu.

Har du mod på at tage styring, hvor det er nødvendigt, men også kan se, hvor der er behov for at understøtte kolleger på sidelinjen og i det tværfaglige samarbejde, så har vi brug for dig som medspiller!

Her er jobbet

Vi har en koordinatorstilling ledig med tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

Koordinatorfunktionen deles mellem 2 personer, hvor du vil være den ene og være i tæt sparring med din koordinatorkollega omkring opgaveløsningen. Du skal primært fungere som koordinator i det daglige, men da stillingen deles med en kollega, vil der også være dage, hvor du deltager aktivt og på lige fod med dine kollegaer i udførelsen af de sygeplejefaglige opgaver hos borgerne. Stillingen er primært i dagvagter og med weekendvagt hver 4. weekend.

Vægter du

  • et afvekslende job med mange bolde i luften ad gangen og hvor du skal holde hovedet koldt under pres
  • at have indflydelse i forbindelse med at koordinere den faglige indsats og turde tage initiativ til en hensigtsmæssig ressourcefordeling ud fra borgerens bedste
  • at være en del af en dialogbaseret arbejdsplads med gode kolleger og fokus på tværfaglighed
  • at være en vigtig medspiller i forandringsprocesser og være i tæt sparring med ledelsen omkring udvikling af høj faglighed og kompetenceudvikling
  • mulighed for at videreudvikle koordinatorfunktionen i tæt samarbejde med ledelsen
  • at udføre kvalificeret sygepleje til vores borgere

Har du følgende med i rygsækken

  • du skal være sygeplejerskeuddannet
  • gerne erfaring fra det tværsektorielle samarbejde
  • kompetencerne til at bidrage til gode forudsætninger for optimale borgerophold på RCV
  • evnen til at skabe overblik over dine daglige opgaver og er skarp på dokumentation – erfaring og lyst til at arbejde med NEXUS er en fordel
  • personlig og faglig gennemslagskraft med gode kommunikations- og formidlingsevner
  • evne til at bringe dine personlige kompetencer i spil, men også bevidst om, hvornår du med fordel kan trække på andres
  • et skarpt blik for optimering og effektiv ressourceudnyttelse
  • et smittende humør og en positiv tilgang til nyt, som vil bidrage til trivsel og arbejdsglæde hos dine kolleger

Hvem er vi

RCV er et rehabiliteringscenter med borgeren i centrum, hvor tværfaglighed er omdrejningspunkt for en faglig og målrettet udvikling. Et center med stor faglig kompetence og stor fleksibilitet, således er vi er en aktiv medspiller i udviklingen af Det Nære Sundhedsvæsen.

På RCV har vi 61 midlertidige døgndækkende pladser fordelt på to særskilte huse, Klostertoften og Klosterhaven. Vi modtager primært komplekse borgere med stor co-morbiditet fra sygehuset med et trænings-, behandlings- eller udredningsbehov, der ikke kan varetages i hjemmet, derudover råder vi over 3 akutpladser, hvor vi samarbejder tæt med Viborg Akutteam.

Vi er i en forrygende udvikling, hvor fokus er at skabe ét hus med fælles retning i den stadig stigende opgavekompleksitet.

Vi tilstræber, at fagligheden er i højsæde kombineret med personer med hjertet på det rigtige sted.

Er du blevet nysgerrig

Så skal du være velkommen til at skrive, sende en sms, ringe eller kigge forbi til en uforpligtende snak, og kommer du forbi, byder vi selvfølgelig gerne på en kop kaffe, te og en rundvisning. Du skal også være velkommen til at henvende dig til teamleder Rikke Dalsgaard Kjær på tlelefon 29 45 27 64 eller til leder Bente Christensen på telefon 2163 7830 – vi glæder os til at høre fra dig.

Løn og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst.

Ved ansættelse vil der blive indhentet straffeattest.

Samtaler

Forventes afholdt tirsdag den 28. oktober 2025 og onsdag den 29. oktober 2025.

Søg jobbet nu