Kostfaglig eneansvarlig

Er du passioneret omkring sund, nærende og velsmagende mad til børn?
Børnehuset Trekløveren søger en kostfaglig eneansvarlig hurtigst muligt og senest 1. april 2026

I Viborg Kommune opslås alle stillinger på 37 timer, men her vil være mulighed for mellem 32 -37 timer efter aftale.

Børnehuset Trekløveren er et børnehus med ca. 110 børn i alderen 0-6 år, hvor måltiderne er en vigtig del af børnenes trivsel, læring og fællesskab. Børnene er fordelt i 2 huse med 4 km afstand. Maden laves til begge huse i vores produktionskøkken i Frederiks, og fragtes derfra til vores hus i Skelhøje. Der er desuden en fleksjobber i køkkenet i Sol O Mio på 10 timer ugentlig.

Om stillingen

Som kostfaglig eneansvarlig har du det samlede ansvar for køkkenets drift og for børnenes daglige måltider. Dine opgaver omfatter bl.a.:

  • Daglig tilberedning af formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad til børn i alderen 0-6 år
  • Planlægning af ernæringsrigtige, varierede måltider i overensstemmelse med kostråd og sundhedsstyrelsens anbefalinger
  • Indkøb, varebestilling og lagerstyring
  • Overblik over køkkenets økonomi og drift
  • Rengøring, egenkontrol og fødevarehygiejne
  • Samarbejde med ledelse og pædagogisk personale om det pædagogiske måltid, projekter og særlige aktiviteter (fx madpakker ud af huset)
  • Vi serverer pt. varm mad 3 gange om ugen og rugbrød med pålæg og tilbehør de øvrige dage.

Vi forventer, at du:

  • Har relevant uddannelse som ernæringsassistent eller tilsvarende kostfaglig baggrund
  • Har viden om og interesse for bespisning af børn i alderen 0-6 år
  • Har lyst til at bage og lave det meste mad fra bunden
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og ansvarsfuldt
  • Er økonomisk bevidst og har øje for kvalitet inden for givne rammer
  • Er positiv, anerkendende og samarbejdsvillig
  • Har et godt overblik og er yderst mødestabil

Vi tilbyder:

  • Et hus med madmodige børn og søde, engagerede kollegaer
  • En spændende og afvekslende hverdag
  • Et køkken med en god økonomisk ramme
  • Et børnehus med plads til forskellighed og nye idéer
  • Et stort, nyt og velfungerende produktionskøkken
  • Deltagelse i køkkennetværk
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Praktisk information For nærmere oplysninger eller aftale om rundvisning kontakt: afdelingsleder Maria Rosgaard på telefon 87 87 15 28.

Der indhentes børne- og straffeattest i henhold til Viborg Kommunes personaleregler.

Søg jobbet nu