start på hovedindhold

Lærer til Vestre Skole

Søger du godt humør, fagligt stærke kollegaer og en skole i udvikling?

Vestre Skole søger lærer med stærk relations- og samskabelsesprofil til dansk eller matematik på mellemtrinnet.

Stillingen er en fast stilling på fuld tid.

Stillingen er en opnormering og vil derfor indeholde et tæt samarbejde med de andre lærere på mellemtrinnet omkring egen og andres praksis.

Det er forventet at du kan varetage en klasselærerrolle, med de kompleksiteter der er.

Det er også en forventning, at du kender til arbejdet med makerspace.

Du passer ind hos os hvis:

  • Du er frisk på at prøve nye ting af
  • Du ikke er bange for at tage ud af huset
  • Du er stærk i relationsarbejdet
  • Du ved at samarbejde om både fag og elever er essentielt
  • Du har humor og bidrager til vores kollegiale fællesskab

Vi har brug for en lærer, der på rygraden kan:

  • Følge den tværfaglige model på niveau 1, med tilhørende indsatser og dokumentation
  • Er stærk i det tværfaglige samarbejde, både med vejledere, konsulenter og socialrådgiver og er i stand til at reflektere over og tilpasse egen praksis i forhold til anbefalinger
  • Er en baseværdig voksen, der har et professionelt sprog, er fastforankret i at møde eleverne der hvor de er og et stort professionelt hjerte
  • Du kan skrive en objektiv underretning når det er nødvendigt og deltage professionelt ind i underretningsmøder og indsatser i det tværprofessionelle samarbejde
  • Du kan skrive statusudtalelser med balance i både elevers styrker og udfordringer
  • Du er stærk i forældresamarbejde og går ind i samarbejdet med en ressourceorienteret tilgang til udvikling og kommunikation
  • Du er vedholdende i, at lykkes med eleverne og at det er dit og teamets ansvar at forløse deres potentiale
  • Du kender kommunens fire syn og bestræber dig på at praktisere dem i din dagligdag

Du får/vi tilbyder:

  • En solid kollegaflok med mange års erfaring
  • God opbakning omkring sommer- og julefrokost
  • Din egen arbejdsplads tæt på dit team
  • Fire ledere det gerne hopper med på nye idéer

På Vestre Skole er elevgrundlaget bredt og du vil møde elever fra alle samfundspositioner og faglige niveauer. Vi er pt. i gang med et stort projekt omkring refleksion over egen praksis og tilhørende didaktisk udvikling. Det betyder at ledere vil være tæt på undervisningen i klasselokalet, der arbejdes med feedback og det forventes at man er indstillet på at sætte sin egen undervisning under lup.

Vi har brug for en lærer, der er klar til at springe på hovedet ned i samskabende processer.

Vi søger det tætte samarbejde mellem vores lærere og et professionelt menneske, der både kan modtage refleksioner på egen praksis og være bidragende ind i refleksioner omkring andres praksis på en konstruktiv og medskabende måde.

På Vestre Skole er vores ambition at undervisning skabes i fællesskab, med fælles forberedelse og fælles forløb.

Ansøgningen skal være skolen i hænde senest søndag den 22. marts 2026. Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 24. marts 2026.

Stillingen er en fast stilling. Tiltrædelse den 1.maj 2026 eller hurtigst muligt. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Relevante bilag såsom eksamensbeviser, dokumentation for tidligere ansættelse, udtalelser, dokumenterede undervisningserfaringer mv. skal vedhæftes, når du opretter din ansøgning.

Har du spørgsmål om stillingen kan du kontakte

Skoleleder Hans Nyholm tlf.: 29 64 50 11

Pædagogisk leder Celina Aakjær tlf.: 21 25 83 55

Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg jobbet nu