Logopæd til et barselsvikariat - Genopslag

Vi søger en logopæd til et spændende barselsvikariat på 37 timer ved PPL (Pædagogisk Praksis og Læring) I Viborg Kommune er det besluttet, at alle stillinger bliver slået op som fuldtidsstillinger på 37 timer. I dette tilfælde kan andet timetal aftales.
Vi ønsker din tiltrædelse den 1. maj 2026. Har du mulighed for at tiltræde tidligere kan dette også aftales.
Du vil blive en del af logopædteamet, hvor du skal varetage logopædiske opgaver i dagtilbud og på skoler. Der vil desuden være mulighed for at blive en del af vores Høreteam, som består af tre hørekonsulenter.
Logopædteamet består af i alt 14 logopæder, en værkstedsmedarbejder, en husassistent og en teamleder. Vi dækker området 0-18 år og er organiseret under dagtilbud. Logopæderne er inddelt i forskellige sparrings- og specialteams eks. indenfor stammen, hørevanskeligheder, DLD og verbal dyspraksi.
Fysisk deler vi lokation med andre faggrupper i PPL bestående af psykologer, fysio-/ergoterapeuter, læringskonsulenter og centrale ressourcepædagoger m.fl.
Vi søger en logopæd, der
- har uddannelse som audiologopæd eller diplomuddannelse i logopædi
- er god til at danne relationer til både børn og voksne samt møde dem i den livssituation, de står i
- kan indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper i PPL
- kan håndtere perioder, hvor arbejdsmængden er stor
- kan arbejde selvstændigt med overblik og sans for prioriteringer i arbejdet
- er god til at formulere sig mundtligt og skriftligt på dansk
- har kørekort samt bil til rådighed.
Arbejdsområder
- vi arbejder forebyggende og konsultativt i tæt samarbejde med øvrige faggrupper
- i logopædteamet arbejdes med udredning, undervisning og praksisnær vejledning i forhold til børn og unge med tale- og sproglige vanskeligheder. Dette foregår i tæt samarbejde med forældre og pædagogisk personale i dagtilbud og skole
- såfremt du bliver en del af Høreteamet, ydes råd og vejledning til børn og unge med hørevanskeligheder samt til samarbejdspartnere, herunder personale i dagtilbud og skole, forældre og øvrige netværk.
Vi tilbyder
- et spændende og afvekslende job med mange udfordringer og mulighed for faglig udvikling
- et tæt og forpligtende samarbejde med dygtige og erfarne kolleger, hvor der er rig mulighed for både mono- og tværfaglig sparring
- at blive en del af en skøn kollegagruppe, hvor vi værner om den gode trivsel og gør os umage med at tage godt imod nye kollegaer.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst i DLF og principperne om ny løn.
Der indhentes børne- og straffeattest som led i ansættelsesforløbet.
Tiltrædelsesdato aftales i forbindelse med ansættelsessamtalerne.
Ansættelsesproces
Ansøgningsfrist er mandag d. 9. marts 2026 kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 20. marts 2026.
Yderligere oplysninger
Ved behov for yderligere information i forhold til stillingen kan du kontakte logopæd og hørekonsulent Anitta Callesen på telefon 20 60 64 57, logopæd og hørekonsulent Josefine Mølgaard Larsen på telefon 23 36 49 45 eller logopæd og AMR Birgitte Strandholdt på telefon 29 40 17 48.
