Naturmedarbejdere - sæsonansættelse

Er du passioneret omkring naturen, og elsker at arbejde udendørs uanset vejrforhold? Er du engageret og samarbejdsvillig, så har du nu muligheden for at blive en del af et dynamisk team, hvis mål er at skabe positive oplevelser for Viborg Kommunes borgere. Hvis dette lyder som noget for dig, er det måske dig, vi søger.
Park og Vej søger 2-3 erfarne medarbejdere til vores naturteam i en sæsonansættelse på 37 timer.
Mødested er hos Park og Vej på Katmosevej 4 i Viborg eller på arbejdsstedet.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- En stilling på en spændende arbejdsplads, som er under stor udvikling.
- Mange varierende opgaver med stor indflydelse på egen arbejdsplanlægning.
- En arbejdsplads som lægger vægt på god trivsel og gode ordnede forhold for alle medarbejdere.
- En arbejdsplads hvor vi prioriterer et godt arbejdsmiljø – både fysisk og psykisk.
- En arbejdsplads hvor vi lægger vægt på nogle sociale arrangementer hen over året.
- Gode muligheder for efteruddannelse og kurser, så du kan udvikle dig i stillingen.
Sådan vil jobbet være
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af nedenstående:
- Manuel vandløbsvedligeholdelse (oplæring i vandløbsvedligeholdelse med grødeskærebåd kan tilbydes, hvis du har lyst og kompetencer til denne opgave).
- Bekæmpelse af invasive arter som fx bjørneklo og japansk pileurt.
- Almindelig grøn vedligeholdelse af naturarealer.
- Hjælpe med forefaldende opgaver på tværs i organisationen.
- Pleje af græsarealer og beplantninger i skove og naturområder.
- Træfældning.
- Hegnsopgaver, både opsætning og vedligeholdelse.
Maskinbrug
- Traktor med flishugger
- Knuser
- Buskrydder
- Motorsav
- Skovvogn med kran
- Traktorer, forskellige typer og størrelser
Hvad forestiller vi os om dig?
- Du har kendskab til vandløbsvedligeholdelse og naturpleje.
- Du har kørekort, minimum kat. B.
- Du er i god fysisk form, da arbejdet indimellem foregår i forskelligt terræn.
- Du kan bruge en smartphone eller tablet, da alle arbejdsbeskrivelser og registreringer er digitale.
- Du er tålmodig og kan møde folk i øjenhøjde, da du vil møde mange forskellige mennesker i dit arbejde.
- Du er serviceminded, fleksibel og god til at samarbejde
- Du deltager aktivt i at skabe et godt samarbejde med dine kolleger og et godt arbejdsmiljø i Park og Vej.
- Du kan samarbejde i teams, men har også evnen til at arbejde selvstændigt.
- Du er fleksibelt til også at byde ind med opgaver på tværs af teams og organisation
Lidt om os
Park og Vej er i en rivende udvikling, og er en af landets førende kommunale driftsafdelinger - både når det gælder teknik og maskiner, men også administrativt og økonomisk. Vi er politisk styret og underlagt klare krav for effektivisering og udvikling, så det er vigtigt, at du ser dig selv som en del af udviklingen.
Park og Vej sørger blandt andet for at vedligeholde kommunens veje og grønne områder, så både borgere og virksomheder får en god oplevelse.
Ud over de almindelige driftsopgaver kan arbejdsopgaverne være alsidige, da der hele tiden kommer nye, anderledes og spændende opgaver.
Vi har ”røgfri arbejdstid” og en alkoholpolitik. Det betyder, at du hverken må ryge eller indtage alkohol i det tidsrum, du er på arbejde.
Se også denne lille reklamefilm om vores spændende alsidige arbejdsplads
Ansættelsesforhold
Ansættelsesforhold og løn fastsættes individuelt efter gældende overenskomst med 3F (OK 40.01).
Mødetid er kl. 7.00–15.25 (fredag 7.00–13.20), med fremmøde på Katmosevej 4, 8800 Viborg eller direkte på arbejdsstedet.
Stillingerne ønskes besat til sæsonstart med opstart 1. april 2026 eller efter aftale, med mulighed for forlængelse eller på sigt en fastansættelse.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.