Ørum Skole og SFO søger en pædagog til fast stilling

Ørum Skole og SFO søger en imødekommende, aktiv og relations-stærk pædagog, da en af vores pædagoger har søgt nye udfordringer.

Vi har brug for en ny pædagog på holdet – fast 37 timer om ugen fra 1. januar 2026 eller hurtigst muligt.

Ørum Skole er en landsbyskole, 17 km udenfor Viborg, med ca. 220 elever fordelt på 1 spor fra 0.- 9. kl. samt en SFO med knap 80 børn og tilhørende klub med 24 børn

Som pædagog hos os, vil du opleve at skulle indgå i flere teams på tværs af skolen, og sammen med det øvrige personale skabe rammerne for en god dag for og med børn Du skal være med til at planlægge og udføre pædagogfaglige aktiviteter og indsatser. Vi samarbejder både om at skabe en indholdsrig dag med gode oplevelser for børnene, men hvor vi også støtter hinanden i de daglige pædagogiske udfordringer

Du skal helst have en stærk relationel profil, være autentisk, tydelig og rammesættende. Du må gerne være et aktivt, passioneret og rummeligt menneske, der brænder for samspillet med børn både ude og inde, så du gennem dit engagement kan motivere til deltagelse. Vi søger en pædagog, der gerne må besidde socialpædagogiske kompetencer eller har erfaringer indenfor det socialpædagogiske felt.

Som skole står vi på at tilbyde mange forskellige læringsbaner for alle børn. Vi er optagede af at sætte børn i privilegerede positioner så børnene motiveres til at få lys i øjnene og blive så dygtige som de kan.

Løn- og ansættelsesforhold:

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er en fast stilling på 37 timer. Tiltrædelse d. 1. januar 2026 eller hurtigst muligt.

Relevante bilag såsom eksamensbeviser, dokumentation for tidligere ansættelse, udtalelser mv. skal vedhæftes som PDF-filer, når du opretter din ansøgning.

Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til konstitueret pædagogisk leder Anita Poulsen på tlf.: 20 51 67 94 eller skoleleder Stine Rye Isager på tlf.: 24 92 76 53

Ansættelsessamtaler afvikles onsdag den 26. november 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg jobbet nu