Pædagog eller Pædagogisk Assistent til Digterparkens Børnehus

Er du vores nye kollega?

Er du en engageret og fagligt stærk pædagog eller pædagogisk Assistent, der brænder for at skabe trygge, inspirerende og udviklende læringsmiljøer for børn i alderen 0–6 år?

I Digterparkens Børnehus søger vi en ny kollega til vores vuggestue, som kan møde børnene med nærvær, nysgerrighed og faglighed. Vi tror på, at tydelig kommunikation, kendskab til egne grænser og et stærkt fagligt fundament skaber de bedste rammer for børns trivsel og udvikling.

Vi er et hus, hvor medarbejderne har været her i mange år – og det er der en god grund til. Digterparkens Børnehus er et sted med høj trivsel, stærke relationer og et arbejdsmiljø, hvor man bliver. Her er vi stolte af vores fællesskab og den kultur, vi har bygget op sammen.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Et lille og tæt fællesskab: Vi er et selvejende børnehus med ca. 75 børn fordelt på én vuggestuegruppe og tre aldersopdelte børnehavegrupper. Her er der plads til både faglig sparring og personlig udvikling.
  • Erfarne og engagerede kolleger: Vores medarbejdergruppe består af dygtige og dedikerede fagpersoner, som har været i huset i mange år. Vi værdsætter samarbejde, tydelig kommunikation og et stærkt kollegialt fællesskab. Vi er 13 fastansatte inkl. Leder, ”blæksprutte”, Tr og Am, samt faste tilkaldevikarer.
  • Anerkendende pædagogik i praksis: Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor leg og læring er centrale elementer i børnenes hverdag.
  • Tæt forældresamarbejde: Vi prioriterer et nært og tillidsfuldt samarbejde med børnenes familier.
  • Mulighed for at forme læringsmiljøer: Du får mulighed for at bidrage aktivt til udviklingen af vores pædagogiske praksis, hvor vores vigtigste rolle er at understøtte barnet i positive læringsprocesser. Vi arbejder struktureret med VLS, Stærke Børnefællesskaber, en evaluerende kultur, sampraksis og Fri for Mobberi.
  • Tæt kontakt til naturen: Vi er en del af De Grønne Spirer, har det grønne flag og bruger naturen aktivt som læringsrum.
  • Inkluderende fællesskab: Vi ser mangfoldighed som en styrke og arbejder for at skabe inkluderende læringsmiljøer for alle børn.

Hvem er du?

  • Du er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent og har erfaring med at arbejde professionelt med børn.
  • Du er nærværende, tydelig og omsorgsfuld i din kommunikation og evner at skabe trygge relationer med både børn og voksne.
  • Du har blik for både det enkelte barns behov og for gruppens dynamik, og du tilpasser din praksis derefter.
  • Du arbejder selvstændigt, men bidrager også aktivt i teams og samarbejdsrelationer.
  • Du har mod på at reflektere over din egen og fælles praksis og er åben for faglig udvikling.
  • Du har et positivt sind, humor og udstråler arbejdsglæde.
  • Du har gode kommunikationsevner og kan skabe tillidsfulde relationer til både børn, forældre og kolleger.
  • Du har lyst til at være en del af en fast stilling og engagere dig i et langsigtet samarbejde med os.

Er du interesseret?

Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!

Stillingen er en fast stilling i vuggestueafdelingen, og vi tilbyder en arbejdsplads med god opbakning fra dine kolleger samt mulighed for faglig udvikling. Alle stillinger i Viborg kommune skal slås op som 37 timer, men andet timetal kan aftales ved ansættelsen.

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdes tirsdag den 28. oktober 2025 fra kl. 12.

Tiltrædelse: 1. november 2025 eller hurtigst muligt.

Du kan få nærmere oplysninger ved at kontakte Børnehusleder Margrethe King Nørris på tlf. 87 87 14 35.

Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg jobbet nu