Pædagogmedhjælper til Bjerringbro Skole

Vi søger en pædagogmedhjælper til vores dagligdag i vores almen SFO og som støtte på enkelte børn.
Vi søger en engageret person, der brænder for at arbejde med børn og unge mennesker. Du har passion for fritidspædagogik og kan se dig selv som en del af vores SFO mange år fremover. Det vigtigste for os er dit børnesyn og dine evner til at skabe stærke relationer til børn og voksne.
Selvom stillingen primært er i vores almen afdeling, vil der også være timer i vores specialafdeling blandt andet som morgenåbner 2-3 dage om ugen.
Vi søger en person, der kan sætte flueben ved følgende egenskaber:
- Du har erfaring som pædagogmedhjælper.
- Du er stærk i det relationelle arbejde med børnene.
- Du er tålmodig, anerkendende og vedholdende i din tilgang til børnene
- Du mestrer både at arbejde i teams og at arbejde selvstændigt.
- Du er en robust, har overblik og er tydelig i din kommunikation.
- Du vægter at fremme trivsel og arbejdsglæde for både børn, forældre og kolleger.
- Du er godt rustet fagligt og er vant til at tage udgangspunkt i det enkelte barn.
Om arbejdspladsen i øvrigt
Bjerringbro Skole er en skole med 0. – 9. klasse med ca. 700 elever i almen fordelt på to matrikler, en specialafdeling med 40 elever og en ASF-afdeling med 85 elever. Vi er afdelingsopdelt og organiseret i selvstyrende enheder på begge matrikler. Det indebærer, at en ansat på skolen skal finde det givende og interessant at have direkte indflydelse på de processer og arbejdssituationer, der knytter sig til undervisningen og SFO-delen – herunder også de økonomiske.
Du skal være indstillet på at indgå i et forpligtende samarbejde og deltage i prioriteringsdiskussioner med den bedste undervisning for øje. Du skal være god til at samarbejde med børn, personale og forældre, have overblik og være omstillingsparat.
Vores læringstilgang tager udgangspunkt i Viborg Kommunes ”grundlag for børns læring”.
Det, at kunne se sit team som professionelt læringsfællesskab i forhold til børnenes læringsudbytte og trivsel er vigtigt for arbejdet på Bjerringbro Skole.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst.
Forud for eventuel ansættelse skal der foreligge en børne- og straffeattest.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag 15. december kl. 16-16.30. Kandidater får besked senest fredag 12. december 2025.