Pædagogmedhjælper til Vestbyens Børnehus, børnehave og køkken

Kombineret stilling – Pædagogmedhjælper i børnehaven med faste timer i køkken søges til fastansættelse i Vestbyens Børnehus

Har du lyst til at arbejde med børn i en hverdag fyldt med leg, læring og mangfoldighed – og kan du samtidig se dig selv arbejde i vores produktionskøkken 4 timer om ugen?

Om børnehuset

Vi er et børnehus i den vestlige bydel af Viborg. Vi er en mangfoldig institution med børn og familier fra mange forskellige baggrunde – noget vi ser som en stor styrke i børnenes fællesskab og udvikling.

Vores pædagogiske praksis bygger på struktur og forudsigelighed, hvor vi understøtter og anerkender hvert barns unikke kompetencer og udviklingsmuligheder.

Vi vægter nærvær, fællesskab og udvikling højt for børn og voksne. Vi søger en engageret og ansvarsbevidst medarbejder, der har lyst til at bidrage til et trygt, legende og lærende miljø, hvor forskellighed ses som en styrke.

Vi arbejder med Viborg Kommunes indsatser: Evalueringskultur, Vi lærer sammen og Stærke børnefællesskaber.

Læs mere: Forskellige i fællesskab

Vi søger en pædagogmedhjælper som

  • Er imødekommende, ansvarlig og engageret
  • Kan være en tryg og nærværende voksen for børnene
  • Bidrager til det gode samarbejde med kolleger og forældre
  • Er nysgerrig på børns udvikling, leg og sprog
  • Du vil i samarbejde med vores kostansvarlig skulle hjælpe med klargøring af mad til børnene samt stå for praktiske opgaver i køkkenet i 4 timer ugentligt.

Vi tilbyder

  • Et børnehus, hvor udeliv prioriteres højt
  • En spændende proces mod at blive cykelinstitution, hvor vi lærer børnene at cykle og anvender ladcykler til ture til vores kolonihave
  • Høj grad af ansvar og indflydelse samt mulighed for at forme din hverdag gennem deltagelse i planlægning og udvikling
  • Mulighed for at bringe dine styrker, interesser og initiativer i spil
  • Et arbejdsmiljø, hvor arbejdsglæde, humor og kollegial sparring vægtes højt
  • En hverdag med glade børn og engagerede kolleger
  • En arbejdsplads med stor mangfoldighed og fokus på børns trivsel og sproglige udvikling

Yderligere oplysninger

For nærmere information, kontakt børnehusleder Rasmus Mossøe på tlf. 21 26 74 46.

Løn og ansættelse

  • Vi søger én pædagogmedhjælper til vores børnehave med opstart fra 5. januar 2026
  • Alle stillinger i Viborg Kommune opslås som udgangspunkt på 37 timer – andet timetal kan aftales
  • Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst
  • Forud for ansættelse indhentes børne- og straffeattest

Vi forventer at afholde samtaler mandag den 25. november 2025.

Søg jobbet nu