SLING-praktik i Viborg Kommune – Natur og Vand 2026-2027

Vil du være med til at udvikle og pleje naturen i en af Danmarks største kommuner? Så er en praktikplads hos Viborg Kommune noget for dig.

Om os

Natur og Vand i Viborg Kommune varetager driften af kommunens skov- og naturarealer (ca. 1.100 ha), parkarealer (ca. 300 ha) samt private fredninger (ca. 4.600 ha). Vi arbejder med naturpleje, skovdrift, friluftsliv, udtagning og biodiversitet – og håndterer myndighedsopgaver inden for natur- og vandløbsbeskyttelse.

Afdelingen er opdelt i fire teams, hvor samarbejde, engagement og godt humør er en vigtig del af hverdagen. Du bliver en del af Team Park, Skov og Natur, som har ansvar for drift af skov- og naturarealer, parkdrift og naturpleje på private arealer.

Vi er seks skov- og landskabsingeniører i Natur og Vand-afdelingen og yderligere to SLING-uddannede medarbejdere i andre afdelinger, så du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med gode sparringsmuligheder.

Om din praktik

Vi tilpasser opgaverne efter dine interesser og sikrer, at du får et spændende og lærerigt forløb.

Eksempler på opgaver:

- Naturplejetiltag ud fra fredninger og Natura 2000-planer

- Dialog og aftaler med private lodsejere

- Koordinering og tilsyn med entreprenører og driftsafdeling

- Planlægning og realisering af formidling og friluftstiltag

- Planlægning og gennemførelse af skovnings-, flis- og plantningsopgaver

- Planlægge og udføre forundersøgelser for udtagningsprojekter

- Myndighedsopgaver indenfor Naturbeskyttelsesloven og Vandløbsloven

- Samarbejde med borgere og interessenter om stier, faciliteter, jagt og brugsaftaler

Vi søger dig, der

- Har analytiske evner og kan arbejde struktureret og målrettet

- Er fleksibel og kan arbejde både selvstændigt og i teams

- Er god til at formulere dig i skrift og tale

- Har mod, energi og lyst til at være i kontakt med mennesker

- Har kørekort til alm. bil (tjenestebiler er til rådighed)

Vi tilbyder

- Tilpasning af opgaver efter dine ønsker

- Mulighed for faglig og personlig udvikling

- Et uformelt arbejdsklima med dygtige kolleger

- En arbejdsplads med højt aktivitetsniveau og faglige udfordringer

Praktiske oplysninger

Praktiksted: Viborg Kommune, Natur og Vand

Praktikperiode: cirka 1. september 2026 - medio april 2027

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, og processen afsluttes så snart vi har valgt den rigtige kandidat.

Vil du vide mere?

Kontakt

Karen Glerup-Nielsen, mail: khg@viborg.dk, tlf. 8787 5221

Carina Pilgaard, mail: cpi@viborg.dk, tlf. 8787 5562

Nanna Frank, mail: nafr@viborg.dk, tlf. 8787 5502

Søg jobbet nu