Social- og sundhedsassistent/-hjælper søges til Møllehuset

Møllehuset søger social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper med interesse for psykiatri.

Er du passioneret omkring dit arbejde og vil være med til at gøre en reel forskel – hver dag – for mennesker, som lever med psykiske udfordringer – så er Møllehuset lige stedet for dig!

Vi har en ledig stilling i blandede vagter pr. 1 oktober 2025 eller snarest derefter. Stillingen slås op på 37 timer, men anden mulighed kan også tilbydes.

Møllehuset er et lille plejecenter med plads til 16 beboere fordelt på tre etager. Her bor mennesker med mangeårige almenpsykiatriske problemstillinger, som samtidig har behov for personlig pleje og praktisk hjælp.

Vi har desuden en midlertidig plads, hvor vi modtager borgere med almenpsykiatriske problemstillinger, som i en midlertidig periode har brug for tæt observation og pleje, samt vurdering af fremtidige indsatser.

Vi er et sted, hvor hverdagen er præget af nærvær, struktur og respekt for den enkelte. Vores fokus er at hver dag bliver så god som muligt for beboerne.

Som social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper på Møllehuset bliver du en central del af et engageret team, der arbejder tæt sammen om at skabe tryghed og livskvalitet for vores beboere.

Du vil skulle

  • varetage både sundhedsfaglige og pædagogiske opgaver med fokus på beboernes ressourcer
  • arbejde med rehabiliterende tilgang
  • arbejde selvstændigt med beboerforløb – men altid med mulighed for sparring og støtte fra kollegaer
  • indgå i små teams omkring beboerne, samtidig med at du lærer alle i huset at kende
  • bidrage til et arbejdsfællesskab med høj faglighed, humor og plads til forskellighed

Hvem er du?

  • uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper – gerne med erfaring fra psykiatriområdet, eller har stor interesse for feltet.
  • stabil, ansvarsbevidst og god til at arbejde helhedsorienteret og rehabiliterende med respekt for beboernes prioriteter og ressourcer.
  • tydelig i din kommunikation og stærk i relationsarbejde
  • tager ansvar – både fagligt og personligt
  • ser værdien i et anerkendende samarbejde med både beboere, pårørende og kollegaer
  • loyal, samarbejdsvillig og medvirker til at skabe et positivt arbejdsmiljø
  • brænder for at arbejde med mennesker med psykiske udfordringer
  • har god portion humor – for det gør bare hverdagen bedre!

Hvad tilbyder vi dig?

  • en grundig introduktion og oplæring, så du føler dig tryg i opgaverne
  • en arbejdsplads med høj faglighed, hvor vi arbejder ud fra Viborg Kommunes kerneopgave:
    ”Samarbejde med borgeren om et selvstændigt, meningsfuldt og aktivt liv – hele livet”
  • fleksibilitet i forhold til timeantal og vagtplanlægning
  • et stærkt kollegialt fællesskab med humor, omsorg og gensidig respekt
  • mulighed for at præge udviklingen af vores tilbud og egen faglige profil
  • en arbejdsplads, der bygger på værdier som mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og mod

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgninger behandles løbende, så send din ansøgning snarest muligt. Opstart til stillingen 1. oktober eller efter aftale.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen kan du tage kontakt centerleder Trine O. Salmonsen på telefon 21 64 30 78. Du er også velkommen til at komme fordi til en kop kaffe efter aftale, så du kan danne dig et indtryk af vores hus.

Løn og ansættelseforhold

Efter gældende overenskomst.

Der vil ved ansættelse blive indhentet straffeattest.

Søg jobbet nu