Socialt Akuttilbud i Viborg søger nye kollegaer

Vil du gøre en forskel, når livet slår knuder?

Socialt Akuttilbud i Viborg søger nye kollegaer, der brænder for at hjælpe mennesker i akut psykisk krise.
Er det dig, vi leder efter?

Forestil dig et job, hvor ingen dage er ens, og hvor du – sammen med et stærkt, engageret team – er med til at skabe tryghed og håb for borgere, der har allermest brug for det.

Hvad tilbyder vi dig?

  • en grundig introduktion, hvor du følges med en erfaren kollega
  • mulighed for at arbejde både selvstændigt og på tværs af vores tilbud
  • sparring og samarbejde med dygtige kolleger fra nærliggende psykiatriske botilbud
  • en arbejdsplads, hvor udvikling, medindflydelse og arbejdsglæde er i centrum
  • et job, hvor du gør en reel forskel – hver dag!

Om jobbet

Socialt Akuttilbud er et døgnåbent §82c-tilbud for borgere i Viborg Kommune, der oplever en akut psykisk krise. Her kan borgerne henvende sig døgnet rundt – telefonisk, på mail, sms eller ved personligt fremmøde. Vi tilbyder også mulighed for overnatning, hvis det skaber ro og tryghed i krisen.

Vi arbejder ud fra en empowerment- og recovery-orienteret tilgang, hvor borgerens egne ressourcer og ønsker er i centrum. Krisesamtalen er vores vigtigste redskab, og vi støtter borgeren i at tage styringen over eget liv.

Hvem er du?

  • du har en sundheds- eller socialfaglig uddannelse
  • du har måske erfaring fra psykiatrien – men det er ikke et krav
  • du er lyttende, nærværende og god til at bevare roen, også når det brænder på
  • du trives med uforudsigelighed og kan lide at tage ansvar
  • du har kørekort (ikke et krav, men en fordel)

Praktisk info

  • arbejdstiderne er skiftende dag/aften og hver anden weekend
  • løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
  • ansættelse senest den 1. marts 2026

Er du nysgerrig?

Kom til vores uformelle informationsaften torsdag den 8. januar kl. 17.00-18.00 på Guldblommevej 4, og hør mere om jobbet – eller mærk efter, om det er noget for dig!

Du er også altid velkommen til at ringe til faglig koordinator Sidsel Krath på telefon 24 43 72 77.

Ansøgningsfrist

Den 14. januar 2026

Samtaler

Forventes afholdt den 19. januar 2026

Ved ansættelse indhentes referencer og straffeattest.

Læs mere om os og vores arbejde her

Søg jobbet nu