Specialarbejder til rengøring

Vil du bruge dine rengøringsevner og have en hverdag med frisk luft og frihed under ansvar? Har du lyst til at arbejde i dagtimerne og være en del af et stærkt fællesskab? Så har du nu muligheden for at blive en del af et renholdelsesteam, der holder by og land ren og indbydende for alle.
Park og Vej søger en medarbejder til sæsonansættelse på 37 timer.
Mødested er hos Park og Vej på Katmosevej 4 i Viborg.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- En arbejdsplads som lægger vægt på god trivsel og gode ordnede forhold for alle medarbejdere.
- En arbejdsplads hvor vi prioriterer et godt arbejdsmiljø – både fysisk og psykisk.
- En arbejdsplads hvor vi lægger vægt på nogle sociale arrangementer hen over året.
- Variation i hverdagen: Både faste planer og opgaver, der skifter med årstid, arrangementer og behov.
- Gode muligheder for efteruddannelse og kurser.
Det får du hos os:
- Variation i opgaver og omgivelser (både udendørs og indendørs arbejde)
- Synlig effekt af dit arbejde – borgerne mærker det med det samme
- Frihed under ansvar – faste planer kombineret med opgaver, der ændrer sig
- En hjælpsom kultur, hvor vi samarbejder.
Sådan vil jobbet være
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af:
- Daglig rengøring af offentlige toiletter efter fastlagt plan.
- Grundigere rengøring ved behov, fx i forbindelse med arrangementer.
- Afløsning på affaldsruter med indsamling af affald på rastepladser, i parker, ved busstoppesteder m.m.
- Indgå i et team med 5-6 medarbejdere, som skiftes til at dække toiletrengøringen i weekenden
- Forefaldende opgaver på tværs af teams i den kommunale drift – vi hjælper hinanden, når der opstår nye behov.
Hvad forestiller vi os om dig?
- Du har erfaring med rengøring
- Du kan møde kl. 7.00 om morgenen
- Du har kørekort
- Du kan bruge en smartphone eller tablet, da alle arbejdsbeskrivelser og registreringer er digitale.
- Du er tålmodig og kan møde folk i øjenhøjde, da du vil møde mange forskellige mennesker i dit arbejde.
- Du er serviceminded, fleksibel og god til at samarbejde
- Du deltager aktivt i at skabe et godt samarbejde med dine kolleger og et godt arbejdsmiljø i Park og Vej.
Lidt om os
Park og Vej er i en rivende udvikling, og er en af landets førende kommunale driftsafdelinger - både når det gælder teknik og maskiner, men også administrativt og økonomisk. Vi er politisk styret og underlagt klare krav for effektivisering og udvikling, så det er vigtigt, at du ser dig selv som en del af udviklingen.
Park og Vej sørger blandt andet for at vedligeholde kommunens veje og grønne områder, så både borgere og virksomheder får en god oplevelse.
Ud over de almindelige driftsopgaver kan arbejdsopgaverne være alsidige, da der hele tiden kommer nye, anderledes og spændende opgaver.
Vi har ”røgfri arbejdstid” og en alkoholpolitik. Det betyder, at du hverken må ryge eller indtage alkohol i det tidsrum, du er på arbejde.
Se også denne lille reklamefilm om vores spændende alsidige arbejdsplads
Ansættelsesforhold
Ansættelsesforhold og løn fastsættes individuelt efter gældende overenskomst med 3F (OK 40.01).
Mødetid er kl. 7.00–15.25 (fredag 7.00–13.20), med fremmøde på Katmosevej 4, 8800 Viborg eller direkte på arbejdsstedet.
Stillingerne ønskes besat til sæsonstart med opstart 1. april 2026 eller efter aftale, med mulighed for forlængelse eller på sigt en fastansættelse.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.