Sygeplejerske til Hjemmeplejen

Distrikt Vesterparken - et fantastisk hjemmeplejedistrikt i Viborg Kommune
Mangler du udfordringer i dit arbejdsliv?
Er du klar til at prøve kræfter med et spændende og alsidigt arbejde?
Og har du lyst til at være en del af et distrikt med høj faglighed, tværfagligt samarbejde og udvikling?
Så er det dig, vi søger som sygeplejerske i Distrikt Vesterparken.
Om Distrikt Vesterparken
Distrikt Vesterparken er ét af i alt ni hjemmeplejedistrikter i Viborg Kommune og dækker den nordvestlige del af Viborg by. Vi arbejder rehabiliterende med borgerens ressourcer i fokus og møder borgere i alle aldre og med meget forskellige sygeplejefaglige behov.
Vores opgaver spænder bredt og omfatter blandt andet:
- kroniske og komplekse forløb
- terminale borgere
- akut syge borgere
- borgere indlagt i eget hjem
- psykisk syge og socialt udsatte borgere
Vi er organiseret i borgernære teams og har aktuelt to dagteams, en aftenvagtsgruppe samt et tværgående nattevagtsteam. Tværfaglighed og høj faglig kvalitet er centrale omdrejningspunkter i vores hverdag.
Vi arbejder systematisk med faglig udvikling gennem:
- daglige triageringsmøder med fokus på borgere i særlig risiko eller ændret tilstand
- ugentlige tværfaglige møder med terapeuter og visitator
- ugentlige teammøder med skiftende faglige temaer
- læringsmøder ca. hver 2. måned
Vi tilbyder dig et spændende og udviklende job i et distrikt med et stærkt kollegialt fællesskab og fokus på arbejdsmiljø.
Du kan blandt andet se frem til:
- grundig introduktion og løbende kollegial sparring
- medindflydelse og frihed under ansvar
- fleksibilitet, nærhed og masser af humor i hverdagen
- en afvekslende og til tider tempofyldt arbejdsdag med spændende faglige udfordringer
- ansættelse hurtigst muligt – dog senest pr. 1. maj 2026
- stillingen er på 37 timer ugentligt (eller færre timer efter aftale)
- du ansættes i dagvagt
- arbejdstilrettelæggelse i et 24-ugers rul med weekendvagt hver 6. og hver 24. uge
Vi søger en sygeplejerske, der
- er uddannet sygeplejerske med høj faglighed og klinisk erfaring
- arbejder selvstændigt inden for eget kompetenceområde
- har lyst til og interesse for tværfagligt samarbejde
- prioriterer kompetenceudvikling gennem daglig, anerkendende dialog med SOSU-personalet
- trives med værdier som mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og mod
- er fleksibel og bidrager med godt humør og humor i hverdagen
Det er en fordel, hvis du har eller ønsker klinisk vejlederfunktion.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.
Der indkaldes løbende til samtaler – så tøv ikke med at sende din ansøgning.
