Sygeplejersker til Rehabiliteringscenter Viborg

Vil du gerne bidrage til den igangværende udvikling på Rehabiliteringscenter Viborg - hvor ingen dage er ens og du gør en mærkbar forskel hver dag?
Er du sygeplejerske med passion for rehabilitering, akutte problemstillinger og tværfagligt samarbejde? Så er det lige præcis DIG, vi leder efter!
Hvad gør Rehabiliteringscenter Viborg til et unikt sted at arbejde?
- En arbejdsplads i udvikling: Vi er i gang med en spændende transformationsproces, hvor vi løfter fagligheden, kvaliteten og skræddersyr vores indsatser til den enkelte borger.
- Høj faglighed og alsidighed: Du vil møde komplekse og akutte sygeplejefaglige problemstillinger inden for både medicinske, kirurgiske og neurologiske specialer, samt psykiatriske og sociale problemstillinger. Ingen dage er ens, og din faglighed og kunnen bliver virkelig sat i spil.
- Tværfagligt samarbejde i verdensklasse: Du bliver en vigtig brik i at sikre sammenhængende borgerforløb. Vi arbejder tæt sammen med borger, pårørende, hospitaler, praktiserende læger, den kommunale visitation og andre samarbejdspartnere, for at sikre den bedste indsats.
- Personlig og faglig udvikling: Vi prioriterer din udvikling højt - både gennem daglig sparring og vidensdeling, samt relevante kurser og uddannelse.
Kan du nikke genkendende til og vil du kunne trives i følgende
- Komplekse borgerforløb, hvor koordinering og tæt samarbejde med såvel borgere, og pårørende, hospital, praktiserende læge og andre tværfaglige samarbejdspartnere er omdrejningspunktet.
- En særlig interesse inden for kvalitetsarbejde og dokumentation eller evt. arbejdet med UTH.
- Erfaring eller interesse for den rehabiliterende tilgang.
- Udøve sygepleje af høj faglig kvalitet og med øje for detaljen.
- Et roligt nervesystem og evnen til at bevare overblikket.
- Et godt og smittende humør.
- En grundig introduktion og mentorordning.
Hvem er vi
Du kan læse mere om Rehabiliteringscenter Viborg på Forside - Rehabiliteringscenter Viborg
Er du klar til at tage del i vores rejse og gøre en forskel for borgerne i Viborg Kommune
Så tøv ikke - send din ansøgning i dag!
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes straffeattest.
Samtaler
Samtalerne forventes afholdt onsdag den 28. januar 2026.
Yderligere oplysninger
Det er også en mulighed at ringe eller kigge forbi til en uforpligtende snak og vi byder gerne på en kop kaffe. Hvis du har spørgsmål, eller vil vide mere, er du velkommen til at kontakte teamleder Rikke Dalsgaard Kjær på telefon 29 45 27 64 eller leder Bente Christensen på telefon 21 63 78 30 – vi glæder os til at høre fra dig.