You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG
Nyhed fra 29.06.2022

Blåt støttepunkt i Bjerringbro indviet

Der er nu nem adgang til sjove vandaktiviteter i Bjerringbro, efter det nu er muligt at låne trailer fyldt med udstyr.

Solen skinnede fra en blå himmel, og der var spænding i luften, da formand for Kultur- og Fritidsudvalget Mads Panny sammen med repræsentanter fra Kultur- & Udvikling, Idrætsrådet og en af de lokale institutioner kunne åbne traileren fyldt med udstyr til vandsport. Det varede ikke længe før, kajakkerne var i vandet, og der blev spillet op til kajakpolo.

Det er planen, at private, skoler, klubber og institutioner kan låne traileren til brug enten i Bjerringbro eller måske tage den med til for eksempel Tange Sø. Der er blandt andet mulighed for at låne SUP-boards (stand up paddle), Sit on top-kajakker, udstyr til kajakpolo, våddragter og redningsveste.

Hvis du gerne vil have en introduktion til trailerens indhold, er der hver torsdag i juli måned kl. 17-21 mulighed for at kigge forbi kanopladsen i Bjerringbro til torsdagsleg. Her står Jeppe Bo Nielsen fra Bjerringbro Outdoor klar til at hjælpe.

Udstyrstraileren er en del af projektet Blå Støttepunkter, der skal sikre bedre og nem adgang til naturoplevelser og fritidsaktiviteter på vandet i Viborg Kommune.