You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG
Nyhed fra 10.02.2021

Borgerrettet kørsel: Nye og velkendte vognmænd

Viborg Kommunes skolebus-, special- og ældrekørsel har været i EU-udbud, idet de gamle kontrakter udløber den 31. juli i år.

Fra den 1. august 2021 varetager Midtbus Jylland og P.P. Busselskab skolebuskørsel, mens Terndrup Taxa & Turistbusser og HB-Care vil befordre specialbørn og ældre. Der er lagt vægt på både pris og kvalitet i udvælgelsen af de fire vognmænd.

Kørslen er fortsat opdelt i fem geografiske områder, så det vil være borgerens bopæl, der afgør, hvem den ansvarlige vognmand bliver. Se de kommende kontraktholdere her.

Selvom der kommer tre nye vognmænd på banen, forventes mange af chaufførerne at være de samme efter sommerferien.

Samlet set ligger de vindende tilbud på niveau med de nuværende priser, som Viborg Kommune betaler.

 

Yderligere information

For spørgsmål til udbudsproces og kontrakter, kontakt udbud- og indkøbschef Tina Bjørnholt: Tlf. 41 93 34 40, e-mail tbj@viborg.dk.

For spørgsmål til forberedelsen af kørsel efter 31. juli, kontakt kørselskoordinator Thina Christensen: Tlf. 93 59 79 89, e-mail thch@viborg.dk.