You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG
Nyhed fra 11.05.2021

Oplev indenrigs- og boligministeren til Landdistriktskonference hjemme fra stuen

Landdistriktsudvalget har åbnet for, at alle borgere får mulighed for at overvære Landdistriktskonferencen den 17. maj, som streames fra Verdenskortet i Klejtrup.

Nu kan alle med interesse i landdistriktsudvikling følge landdistriktskonferencen hjemmefra via sin pc. Konferencen starter kl. 17.00, og slutter omkring kl. 21.00.

Det sker på landdistriktskonferencen 2021:

Det landspolitiske – rammerne for udvikling, kl. 17.00
Oplæg ved formand for Landdistriktsudvalget, Mette Nielsen om hvilke landspolitiske udfordringer udvalget er stødt på og udvalgets arbejde.
Oplæg ved indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek: Hvordan sikrer vi udvikling i vores landdistrikter? Hvor kan og vil regeringen og folketinget give en hjælpende hånd, fx med finansiering og mobilitet?

Det kommunalpolitiske - fra flere vinkler, kl. 19.10
Oplæg ved formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Mads Panny, samt formand for Social- og Sundhedsudvalget, Åse Kubel Høeg. Begge giver et perspektiv på udvikling af landdistrikterne i Viborg Kommune, set fra deres respektive udvalg.

Debat
Mellem oplæggene kommer både ministeren, udvalgsformænd, politikere og borgere på banen med deres synspunkter.

Det lokale – det vi selv gør i lokalområderne
Kort præsentation af 10 gode eksempler fra Viborg Kommune, der på hver sin vis bidrager til udvikling af landdistrikterne. Hør bl.a. om Kalk Kaminoen; et turismeprojekt på tværs af landsbyer, inddragelse af unge i byens udvikling, genetablering af lokal købmand og vinterbadning som aktivitet der skaber sammenhold og indsamling. Videoerne vises i løbet aftenen.

Kåring af ildsjæl, kl. 20.30
Konferencen rundes af med kåring af vinderen af prisen Landdistrikternes Ildsjæle 2021. De 3 kandidater er Ole Mølgaard fra Frederiks, Helle Georgi fra Rødkærsbro og Klaus Kristensen fra Bjerregrav.

Formand for Landdistriktsudvalget, Mette Nielsen, siger om åbning af streaming af konferencen:
- Vi i Landdistriktsudvalget er rigtig glade for, at alle med interesse for landdistriktsudvikling, nu får muligheden for, trods corona, at følge konferencen hjemme fra deres stuer og bl.a. høre vores indenrigs- og boligminister fortælle om regeringens syn på udviklingen af landdistrikterne

Link til streaming af konferencen er tilgængelig på Viborger.dk

Yderligere oplysninger
Mette Nielsen, formand for Landdistriktsudvalget
Tlf. 61 37 29 28, e-mail: mxn@viborg.dk
Susanne Bendtsen, borgerguide, Kultur & Udvikling
Tlf. 87 87 88 03, e-mail: sb9@viborg.dk