You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG
Pressemeddelelse fra 13.03.2023

Landdistriktsudvalget sætter fokus på bæredygtige boligformer

Den 27. april 2023 er Landdistriktsudvalget i Viborg Kommune vært for en konference, der skal inspirere borgere til at sætte gang i initiativer, som bidrager til udvikling af bæredygtige boligformer i landdistrikterne.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Stoholm Fritids- og Kulturcenter lægger lokaler til årets Landdistriktskonference, og programmet består af en blanding af fælles oplæg og efterfølgende forskellige inspirations- og debatoplæg, som deltagerne kan vælge mellem.

 

Erfaringer og eksempler til inspiration

Deltagerne vil bl.a. blive præsenteret for erfaringerne med at bo småt og godt i et "Tiny House", muligheder for realkreditfinansiering og fællesskabsorienterede boligprojekter i landdistrikterne.

Der er også mulighed for at høre om eksempler på bæredygtige byggerier i landdistrikterne og blive klogere på perspektiver for varmeplanlægning og energioptimering. Endelig kan man også vælge at deltage i en debat om de lokale samlingssteders fremtid set i lyset af stigende energipriser.

 

Store perspektiver

Formand for Landdistriktsudvalget, Kim Dongsgaard, siger om årets konference:

- Bæredygtige boligformer er et tema, som vi i Landdistriktsudvalget ser store perspektiver i for at gøre det mere attraktivt at bo og bosætte sig i vores landdistrikter, og jeg håber, at deltagerne vil blive inspireret af de forskellige indlæg på konferencen.

 

Tid: Torsdag den 27. april 2023, kl. 17.00 - 20.00

Sted: Stoholm Fritids- og Kulturcenter, Søndergade 56, 7850 Stoholm

Tilmelding: Senest den 13. april: på Viborger.dk

Yderligere oplysninger

Kim Dongsgaard, formand for Landdistriktsudvalget
Mail: kid@viborg.dk / Tlf.: 25 42 52 91

Trine Katrine Ribergaard Skammelsen, Strategi & Udvikling
Mail: tska@viborg.dk / Tlf.: 30 55 47 88

 

Se hele konferenceprogrammet på viborger.dk