You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG
Pressemeddelelse fra 12.09.2022

Viborg inviterer til Grøn Festival

Viborg inviterer alle til Grøn Festival på Nytorv fredag den 16. september kl. 15.00 - 19.00 og lørdag den 17. september kl.  10.00 - 15.30. 

Grøn Festival på Nytorv er den del af Grønne Sammen.
Grøn Festival på Nytorv er den del af Grønne Sammen.

Grøn Festival er en del af Grønne Sammen, som de tidligere år har været målrettet 14.000 børn og unge i dagpleje, børnehuse og skoler. I år rækker vi ud til alle borgere, og det sker, når Nytorv danner rammen om underholdning, workshops, smagsprøver og oplæg - alt sammen med fokus på bæredygtighed.  

 

Et oplevelsesunivers

Festivalen består af Grøn Scene midt på Nytorv. Rundt om scenen er der 20 stande, hvor virksomheder, foreninger, kulturinstitutioner og andre deler ud deres viden og arbejde med bæredygtighed. Man kan blandt andet møde Energimuseet, hvor man kan smage ristede insekter. Man kan også få en snak med Revas om affaldssortering eller høre om, hvordan det lokale erhvervsliv arbejder med den grønne dagsorden i Business Viborgs stand. Det bliver et oplevelsesunivers, hvor store og små kan gå på opdagelse og blive inspireret til en grønnere hverdag.  

 

Vi trækker tråde fra læringsforløbene i dagtilbud og skoler til festivalen. Blandt andet har børn og unge mulighed for at vise nogle af de aktiviteter frem, som de har deltaget i under Grønne Sammen i uge 36 og 37 på Nytorv. 

 

 

Program Grøn Scene fredag den 16. september 

15.00 - 15.15 - Åbningstale v. Ulrik Wilbek
15.15 - 16.00 - Naturopdagelse med Vicki Knudsen
16.15 - 17.00 - Nytorv skruer op for planterne med VHK og Naturli'
17.15 - 18.00 - Den vilde vej med Frank Erichsen
18.15 - 19.00 - Koncert med Sonny Møller 

 

Program Grøn Scene lørdag den 17. september 

10.00 - 11.00 - Syng med Hr. Skæg
11.15 - 12.00 - Grønne madpakker med Mummum
12.15 - 12.55 - Tiny House med Anders Boisen
13.00 - 13.30 - Snapshots af vores grønne hverdag med Viborg Bibliotekerne
13.45 - 14.25 - Hvordan bliver landbruget grønnere uden, alle bliver veganere? v. Jørgen Eivind Olesen
14.30 - 15.10 - Hør om muligheden for fjernvarme, hvor du bor
15.15 - 15.30 - Tak for i år 

 

Baggrund for Grønne Sammen

 Grønne Sammen er et årlig tilbagevendende arrangement, hvor vi sætter fokus på grøn omstilling og bæredygtighed. Med Grønne Sammen vil vi inspirere hinanden til, hvordan vi kan ændre vores vaner og være mere grønne og bæredygtige i hverdagen.   

 

Vi ønsker at inddrage og engagere vores borgere fra en tidlig alder. Derfor har Grønne Sammen sit ophav som emneuger i uge 36-37 i dagtilbud og skoler. Da Grønne Sammen så dagens lys i 2020, blev konceptet testet af på udvalgte skoler og dagtilbud. Allerede året efter bredte vi Grønne Sammen ud til alle skoler og dagtilbud i Viborg Kommune.  

 

Og i år skal flere med.   

 

Læs mere på Grønne Sammen 

Yderligere oplysninger

Jesper Lauritsen, projektchef for Grønne Sammen, T: 87 87 10 26 / M: jesla@viborg.dk