Den Kongelige Sommeropera gæster Viborg og Bjerringbro.

Kongelig sommeropera i Viborg og Bjerringbro

Luften over Viborg Kommune fyldes med store stemmer, når Den Kongelige Sommeropera gæster Viborg 23. maj og Bjerringbro 8. august med gratis koncerter.

Tag tæppet under armen og glæd dig til en stemningsfuld eftermiddag i det grønne, når nogle af landets bedste operasangere indtager scenen. Du kan opleve den kongelige sommeropera to gange i Viborg Kommune. Første gang er lørdag 23. maj i de smukke omgivelser foran Hald Hovedgård syd for Viborg, og anden gang er lørdag 8. august ved Åpromenaden i Bjerringbro.

Koncerterne er gratis og begynder begge kl. 16. De varer cirka halvanden time. Kom gerne i god tid, så du kan få en god plads. Ved dårligt vejr kan koncerterne i sidste øjeblik blive aflyst.