
Royal Run Maraton Mile
Deltag i festlighederne ved at oprette en lokal Maraton Mile-rute eller brug en eksisterende rute, og vær med til at inspirere til aktivitet.
Bliv en del af Royal Run ved at oprette en Maraton Mile-rute. Du kan enten planlægge en ny rute i dit lokalområde eller bruge en eksisterende.
Formålet er at inspirere til aktivitet og bevægelse, uanset om der er i børnehaven, på plejecentret i familien, på arbejdspladsen eller noget helt femte.
Konceptet går ud på, at hvis du går eller løber 26 x maraton mile + 361 meter, har du gennemført dit eget maraton på 42,195km.
Sådan deltager du med en Maraton Mile-rute
Er du eller en forening, du kender blevet inspireret til at oprette en rute, kan du bruge en ruteplanlægger. Når du har forslag til rute klar, skal du kontakte Gitte Daugbjerg Andersen, se kontaktoplysninger nedenfor.
Vær opmærksom på, at ruten skal være på offentlig vej og/eller sti, og at den skal starte og slutte samme sted. Vi hjælper med skiltning, så ruten er nem at finde for deltagerne.
Her kan du finde One mile-ruter

Løberuter
Fejring 10. maj 2025
Fejringseventet hylder alle jer seje mennesker, der er begyndt at motionere mere. Det er altså ikke vigtigt, hvor mange kilometer du har tilbagelagt - det vigtigste er, at du har lyst til at bevæge dig.
Lørdag 10. maj kl. 10.00-11.30 mødes vi alle på Viborg Atletikbane, Vinkelvej 32, hvor der bliver mulighed for at fejre sit maraton, og mangler du lige de sidste 361 meter, kan du gennemføre dem denne lørdag.
Kickstart lørdagen med frisk luft, kondiskoen snøret og tonerne af skøn musik på Viborg Atletikstadion, inden du når målstregen og får overrakt en velfortjent medalje for din flotte indsat.
Atletikaktiviteter
- Hør spændende motivationsoplæg ”Vi holder af at løbe” af - Mogens Kjæmpe og Lotte Kiærskou
- Løb one-mile ruten (hvis du er ekstra sej, må du gerne løbe ruten flere gange) og saml de sidste stempler
- Mød de to maskotter Billy (Bilka) og Willie (VFF), som kommer og uddeler high-fives til børnene.
Der vil også være sjove aktiviteter for børnene
- Spydkast
- Længdespring
- 60 meter løb
- Højdespring
- 800 meter løb
Der vil være en brikjuice, vand og müslibar til at stille den lille sult.