Søg tilskud til aktiviteter

Fritidsrådet i Viborg Kommune har bevilget en pulje på 125.000kr. til aktiviteter i forbindelse med Royal Run.

I forbindelse med Royal Run i Viborg Kommune har du mulighed for at søge penge til aktiviteter, der bakker op om bevægelsesglæde og fællesskab. 

Fritidsrådet har bevilget 125.000kr. til puljen, som kan søges til aktiviteter, der bakker om op Royal Run, som for eksempel: 

  • Nye initiativer, der skaber engagement og fællesskab
  • Involvering af borgere uden for foreningslivet
  • Sideruns eller mindre events i forbindelse med Royal Run
  • Udsmykning og aktiviteter langs ruterne

Det er både folkeoplysende foreninger og selvorganiserede grupper, som kan søge puljen. 

Der kan søges 5.000kr. pr. ansøgning, og der stilles ikke krav om medfinansiering. Puljen fordeles efter først-til-mølle-princippet.