Viborg Animation Festival
Viborg Animation Festival (VAF) fylder igen i år Viborg med en række filmprogrammer, kulturelle events og faglige konferencer. Kom med til Danmarks største animationsfestival 7. - 13. september 2026.
Animation og streetfood går hånd i hånd

Viborg Animation Festival gik i 2025 sammen med Viborg Streetfood Festival.
På festivalen kunne gæsterne genopdage nogle af de største animationsklassikere på storskærm, mens filmenes universer blev vakt til live gennem smagsoplevelser og kreative aktiviteter for hele familien.
Hyldest til Kim Larsen
Derudover kunne gæsterne opleve en hyldest til Kim Larsens 80 år med forestillingen This is my life på Viborg Katedralskoles udvendige mure. Det var en visuel, musikalsk rejse i Larsens univers og vores fælles erindringer.