
Sommerferiepas
Sommerferiepasset giver adgang til en lang række attraktioner og aktiviteter for udvalgte familier i sommerferieugerne 27 til 32.
Hvem kan få et sommerferiepas?
Sommerferiepasset er for en særlig gruppe børn og familier i Viborg Kommune, som ikke altid har mulighed for oplevelser i ferierne.
For at få et sommerferiepas skal du henvises gennem en fagperson i Viborg Kommune eller Boligselskabernes Fællessekretariat (fx en lærer, pædagog, sundhedsplejerske, socialrådgiver, boligsocial medarbejder mv.).
For børn, unge og familier
Klejtrup Friluftsbad
Oplev det nye friluftsbad i Klejtrup og få jer en kølig dukkert.
Sommerferiepasset giver fri adgang i hele sommerferien for 1 barn i følge med en voksen.
Kølvrå Friluftsbad
Få en kølig dukkert i Kølvrå Friluftsbad.
Sommerferiepasset giver fri adgang i hele sommerferien for 1 barn i følge med en voksen.
Midtjysk Friluftsbad
Få en kølig dukkert i friluftsbadet i Hammershøj.
Sommerferiepasset giver fri adgang i hele sommerferien for 1 barn i følge med en voksen.
Viborg-toget
Hop på toget og få en en halv times guidet tur igennem Viborgs hyggelige gader.
Sommerferiepasset gælder for 1 tur i løbet af sommerferien for 1 barn i følge med en voksen.
Afgang fra Borgvold og Hjultorvet
GAME Streetmekka, Viborg
Fart over feltet i GAME. Her kan I skate, rulleskøjte, scoote, parkour og være street på asfalten.
Passet giver fri adgang i hele sommerferien for 1 barn (over 10 år) i følge med en voksen.
Besøg hjemmesiden game.ngo/da/game-streetmekka-viborg
Vandcykler på Borgvold
Kom ud på vandet i en af de hyggelige vandcykler. Henvendelse skal ske i kiosken på Borgvold
Sommerferiepasset gælder for 1 tur i løbet af ferien for 1 barn i følge med en voksen.
Borgvoldkiosken: Hans Tausens Allé 1
Daugbjerg Kalkgruber
Oplev den magiske verden under jorden. Her kan store som små gå på opdagelse i de omkring 900 meter gange, der er åbent for publikum. Og måske ser I endda en flagermus.
Sommerferiepasset giver fri adgang i hele sommerferien for 1 barn i følge med en voksen.
Hald Ege Miniregnskov
Her bliver du taget med igennem junglen, hvor du kan se de søde silkeaber, mange fisk og fugle og en stor variation af smukke planter. Du kan også kæle med forskellige dyr eller nyde lidt mad og drikke i caféen.
Sommerferiepasset giver fri adgang i hele sommerferien for 1 barn i følge med en voksen.
Hvolris Jernalder
Omgivet af skov og bakker ligger Hvolris Jernalder. En genskabt jernalderlandsby med både mennesker og dyr. Her findes også historiske udgravninger, hvor der er gjort spændende fund, som man kan se nogle af i den arkæologiske udstilling.
De bruger kopier af mange af krukkerne til madlavning i landsbyen. Kom og få en god dag i de historiske omgivelser.
Sommerferiepasset giver fri adgang i hele sommerferien for 1 barn i følge med en voksen.
Verdenskortet
Oplev hele verden i Klejtrup. Hver eneste verdensdel er placeret som mindre øer i vandet, hvor børn kan hoppe fra Europa til Asien på ingen tid. Og når I har været jorden rundt, kan I sejle i “Stillehavet”, klappe hyggedyrene, besøge legeområderne eller prøve kræfter med labyrinten af bøgehække.
Sommerferiepasset giver fri adgang i hele sommerferien for 1 barn i følge med en voksen.
Viborg Kunsthal
Kom og få en farverig og inspirerende oplevelse gennem samtidskunst i Viborg Kunsthal.
Sommerferiepasset giver fri adgang i hele sommerferien for 1 barn i følge med en voksen.
Viborg Domkirke
Kom på besøg i Viborgs flotte Domkirke og kom med helt op i kirketårnet, hvor der er udsigt over hele byen. Kirken er åben i hverdage mellem 11.00 - 15.00 og søn- og helligdage 12.00 - 15.00.
Vær opmærksom på at kirken kan være lukket, hvis der foregår kirkelige
handlinger.
Sommerferiepasset giver fri adgang i hele sommerferien for 1 barn i følge
med en voksen.
Viborg Miniby
Viborg Miniby er en historisk tro minikopi af Viborgs gamle bymidte, som den så ud omkring år 1850.
Sommerferiepasset giver fri adgang i hele sommerferien for 1 barn i følge
med en voksen.
For unge
Viborg Ungdomsskoles Fritidsafdeling tilbyder åbne aktiviteter i sommerferien. Her er alle unge velkomne. Eneste krav er, at man skal bo i Viborg Kommune, have afsluttet 6. klasse og endnu ikke være fyldt 18 år.
I kan komme alene eller tage en ven eller to med. I møder bare op i caféen på Ungdomsskolen, Reberbanen 13, og så vil underviserne komme og hente jer.
Styrketræning
Vi skal have sved på panden, gang i musklerne og smil på læben.
Underviseren vil guide jer igennem en god træning i Ungdomsskolens
træningslokaler. Husk idrætstøj, indendørs sko og evt. drikkedunk.
Sommerferiepasset giver fri adgang for dig og dine venner.
Tirsdag den 30. juni kl. 12.00 - 13.30
Tirsdag den 4. august kl. 12.00 - 13.30
Outdoor og klatring
Vi skal være udenfor – prøve klatrevæggen og andre sjove aktiviteter
udendørs. Husk tøj efter vejret. Vi garanterer en sjov oplevelse, et par
ømme arme og en hyggelig stund udenfor.
Sommerferiepasset giver fri adgang for dig og dine venner.
Tirsdag den 30. juni kl. 12.00 - 14.00
Kreacafé
Vi skal lave smykker og hækle. Måske I vil lave et armbånd, et par øreringe eller hækle jeres egen bøllehat. Vi skal hygge os et par timer sammen, og måske bliver I inspireret til at være kreativ resten af sommeren. Vores undervisere vil hjælpe jer godt i gang.
Sommerferiepasset giver fri adgang for dig og dine venner.
Fredag den 3. juli kl. 12.00 - 15.00
Fredag den 7. august kl. 12.00 - 15.00
Strikkecafé
Vi skal lære at strikke, og alle kan være med. Både øvede og nybegyndere. Der er indkøbt materialer, så I skal bare møde op. Underviseren vil føre jer sikkert igennem jeres første projekt, og
måske får I et par gode snakke med de andre undervejs.
Sommerferiepasset giver fri adgang for dig og dine venner.
Mandag den 3. august kl. 16.00 - 20.00
Sim-racing og Esport
Er I vilde med at game? Vi skal prøve E-gaming som CS:GO, Fortnite og Rocket League, men I vil også få lov at prøve vores SimRacing-rigs. Kom til et par hyggelige timer bag skærmen sammen med andre
unge.
Sommerferiepasset giver fri adgang for dig og dine venner.
Tirsdag den 4. august kl. 16.00 - 19.00
Viborg Ungdomsskoles Gadeplansteam er klubpædagoger, der, når de ikke arbejder i ungdomsklubben, er ude i kommunen for at hilse på de unge og tage temperaturen på stemningen, der hvor mange unge er samlet.
I sommerferien laver Gadeplan laver to særlige pop up-events, bare for at samle jer til hygge, havespil og sommervibes. I kommer bare. Alle unge er velkomne.
Kanopladsen i Bjerringbro
Palle, Isabella og Jesper pakker Gadeplan-bussen med havespil, snacks,
lidt koldt at drikke og god stemning. Kig efter Gadeplans beach flags og nyd en eftermiddag med hygge under solen.
Der er fri adgang for dig og dine venner.
Onsdag den 8. juli kl. 13.00 - 17.00
Kærvænget i Viborg
Mette, Isabella og René pakker Gadeplan-bussen med havespil, snacks,
lidt koldt at drikke og god stemning. Kig efter Gadeplans beach flags og nyd en eftermiddag med hygge under solen.
Der er fri adgang for dig og dine venner.
Torsdag den 6. august kl. 13.00 - 17.00

Daugbjerg Kalkgruber

Vandsjov i friluftsbad

GAME Streetmekka Viborg

Hvolris Jernalderlandsby

Hald Ege Miniregnskov

Verdenskortet i Klejtrup

Viborg-toget

Viborg Kunsthal

Vandcykler på Borgvold

Kreacafé for unge

Pop up-event Gadeplan

Friluftsbad
Kontakt
Sommerferiepasset er blevet til i et samarbejde mellem Børn & Unge, Kultur & Udvikling, Viborg Bibliotekerne og Boligselskabernes Fællessekretariat.