You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Badeforbud og badefrarådning

Vi laver analyser af badevandet rundt om i kommunen hvert år. Vandet kontrolleres for indhold af E. coli - fækale colibakterier - og enterokokker -fækale enterokokker.

1. august 2022: Badning frarådes da der er målt for højt antal af fækale bakterier.

Der opsættes et skilt med besked om, at badning frarådes på badestedet.

1. august 2022: Målingerne af badevandet ved Hjarbæk Fjord – Lynderup vest er nu indenfor kvalitetskravene for godt badevand.

Derfor er skiltet fjernet og badning frarådes ikke længere på stede.

10. august 2022: Målingerne af badevandet er indenfor kvalitetskravene for godt badevand. Skiltet er fjernet og badning frarådes ikke længere på stedet.

27. juli 2022: Badning frarådes midlertidig, da der er målt for højt antal af fækale bakterier ved Ulbjerg Klint. Der opsættes et skilt med besked om, at badning frarådes på badestedet. Der er udtaget nye prøver onsdag d. 27 juli, som vi får svar på fredag. Hvis resultaterne af prøverne overholder kvalitetskravene, fjerner vi skiltene.

10. august 2022: Målingerne af badevandet er indenfor kvalitetskravene for godt badevand. Skiltet er fjernet og badning frarådes ikke længere på stedet.

27. juli 2022: Badning frarådes midlertidig, da der er målt for højt antal af fækale bakterier ved Ulbjerg Strand. Der opsættes et skilt med besked om, at badning frarådes på badestedet. Der er udtaget nye prøver onsdag den 27 juli, som vi får svar på fredag. Hvis resultaterne af prøverne overholder kvalitetskravene, fjerner vi skiltene.

 

20. juli 2022. I øjeblikket kan vi se at der er algeopblomstring i søerne. Husk de gode baderåd, hvis du skal ud og bade.

Vurder selv badevandet

Følg med i oplysninger om lokale steder her på denne side.

Vi kontrollerer løbende, om der er alger i vandet, men du skal også selv holde øje med vandet.

  • Lade være med at bade i områder med mange alger. Algeforekomsten kan variere hurtigt afhængigt af vejrforholdene, så der kan komme alger hurtigt efter vi har taget prøver.
  • En tommelfingerregel siger, at du skal kunne se fødderne, når du står i vand til knæene.

Et par gode råd, før du vil ud at bade:

  • Tjek denne side.
  • Bad aldrig efter voldsomme regnskyl. Vent et par dage med at hoppe i vandet.
  • Før du hopper i vandet, tjek om Kommunen har sat skilte op ved badestedet, der fraråder badning.
  • Bad ikke ved kraftigt skum i vandet, det kan være algeopblomstringer og døde alger.
  • Lad ikke børn lege i algefyldt vand. Børn reagerer på mindre mængder gift, fordi de er små – og de vil gennem deres leg i vandet og på stranden være mere udsatte for algerne.
  • Gå ud i vandet til knæene og kig på dine fødder. Hvis du ikke kan se dem, kan vandet være så fyldt med alger, at du ikke bør bade.
  • Undgå for lange ophold på helt lavt vand og i rørskoven.
  • Hold fugle, kvæg og hunde fra kysterne og fra døde alger på sø- eller strandbredden. De er udsatte, fordi de ofte drikker store mængder af vandet.
  • Træk ikke ænder til badestedet ved at fodre dem.

Kontakt

Dave Larsen

Tlf: 87 87 55 74