Færdsel på isen

Du må kun færdes på isen, hvis skiltning viser, at det er tilladt. Færdsel på isen er altid på eget ansvar – hold øje med afmærkning og brug din sunde fornuft.

Hvornår må du gå eller skøjte på isen?

Du må kun færdes på isen, når der er opsat skilte, som viser, at isen er sikker. Det er politiet, der regulerer færdsel på isen.

Viborg Kommune måler løbende isens tykkelse på udvalgte steder og sætter skilte op, enten med:

  • Forbud mod færdsel
  • Tilladelse til færdsel på isen

Se altid efter den lokale skiltning, før du går ud på isen.

Opdateret 3. februar 2026

4 søer/områder er nu åben for is-aktiviteter

Strandparken, Rødding Sø, Bigum Søbad og Birkesø er nu åben.

Øvrige steder i Viborg Kommune, er isen stadig for tynd til, at du kan færdes på den.

Vi opdaterer løbende siden, når der er nyt - vær dog altid opmærksom på skiltning og at ophold på isen er på eget ansvar.

Her måler vi isens tykkelse

I frostperioder er der særligt fokus på disse søer og områder, hvor mange traditionelt færdes:

  • Viborg Nørresø
    • Salonsøen
    • Nørresøbadet
    • Pilehaven
    • Nord
  • Viborg Søndersø
    • Strandparken
    • Campingpladsen
  • Sønæs
  • Rødding Sø
  • Birkesø
  • Tjele Langsø
    • Bigum Søbad

På alle andre søer måler vi ikke isens tykkelse. Her er det dit eget ansvar at vurdere, om isen er sikker.

Råd og regler

Selv når det er tilladt at færdes på isen, skal du være ekstra opmærksom:

  • Færdsel på isen foregår altid på eget ansvar.
  • Hold dig inden for de afmærkede områder – udenfor kan isen være usikker.
  • Der er kun tilladt at skøjte og gå på isen.
  • Brug din sunde fornuft – vejret kan hurtigt ændre isens tykkelse.
  • Ny is kan være stærk, men ældre is med skiftende tø og frost kan være “rådden is” og farlig – også selv om den ser tyk ud.
  • Undgå at hoppe, danse eller samle mange mennesker samme sted.
  • Nogle søer bliver aldrig sikre nok til færdsel.

Kontakt