You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet

I særlige tilfælde kan det være den bedste løsning for et barn eller en ung at blive anbragt uden for sit hjem. Dette sker for at sikre barnet eller den unge de bedst mulige betingelser for opvækst. Barnet eller den unge kan anbringes i en plejefamilie, på et socialpædagogisk opholdssted, på en døgninstitution eller i eget værelse. Anbringelsen kan være midlertidig eller for en længere periode.

Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte

Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen beslutte, at en anbringelse uden for hjemmet er den bedste løsning. Kommunen foretager en børnefaglig undersøgelse inden anbringelsen. I særlige tilfælde kan anbringelsen ske akut eller foreløbigt og dermed sideløbende med, at den børnefaglige undersøgelse foretages.

 

Børn og unge skal høres

Børn og unge skal høres som led i undersøgelsen af sagen. Inden kommunen afgør, om et barn eller en ung skal anbringes uden for hjemmet, skal barnet som udgangspunkt inviteres til en samtale. Samtalen skal afdække barnets eller den unges holdning til den afgørelse, kommunen overvejer at træffe. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden denne er til stede, hvis det er det bedste for barnet eller den unge.

 

Valg af anbringelsessted

Hvis betingelserne for en anbringelse er opfyldt, er det kommunen, der bestemmer, hvor barnet skal anbringes. Det er også kommunen der fastsætter de nærmere vilkår for samvær og kontakt til indehaver af forældremyndigheden. Kommunen skal vælge det konkrete anbringelsessted ud fra barnets eller den unges handleplan. Det betyder, at kommunen ud fra det beskrevne formål med og mål for anbringelsen skal vælge det anbringelsessted, der bedst imødekommer barnets eller den unges behov for hjælp og støtte. Kommunen skal også lægge vægt på anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og stabile voksenrelationer, og om en plejefamilie kan være det mest hensigtsmæssige for barnet eller den unge. Hvis barnet eller den unge har søskende, der også er anbragt eller skal anbringes, skal kommunen vælge samme anbringelsessted, med mindre børnenes behov eller andre forhold taler imod det.

Der findes forskellige typer anbringelsessteder:

  • Plejefamilier
  • Eget værelse, kollegie eller et kollegielignende opholdssted
  • Opholdssteder for børn og unge
  • Døgninstitutioner

 

Samvær og kontakt med familie og netværk

Barnet eller den unge har som udgangspunkt ret til samvær og kontakt med familie og netværk i den periode, det er anbragt uden for hjemmet. Det er kommunen, der skal sørge for, at forbindelsen bliver holdt ved lige. Kommunen kan beslutte, hvordan og hvor ofte barn og biologiske forældre, søskende og andre dele af barnets eller den unges netværk skal se hinanden.

 

Støtteperson for forældre

I forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet skal kommunen tilbyde forældrene en støtteperson. Støttepersonens opgave er at lytte til og støtte forældrene mens barnet er anbragt. Støttepersonen kan på den måde også være med til at styrke forældrenes samarbejde og involvering i arbejdet om barnet eller den unge.

 

Støtteperson til det anbragte barn eller ung

Inden en anbringelse skal kommunen hjælpe barnet eller den unge med at finde en person i familien eller netværket, som kan være støtteperson under anbringelsen.

En frivillig anbringelse af et barn eller en ung sker i samarbejde med og enighed mellem forældremyndighedens indehaver og kommunen. Er den unge over15 år, skal den unge også give samtykke til anbringelsen uden for hjemmet.

Et barn eller en ung kan kun anbringes uden for hjemmet uden samtykke, hvis der er åbenbar risiko for, at dets sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade. Det kan være på grund af utilstrækkelig omsorg eller behandling, overgreb, misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder eller adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge. Det er desuden en forudsætning for en anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, at problemerne ikke vil kunne løses, mens barnet opholder sig i hjemmet. Sagsbehandleren i kommunen kan ikke selv træffe afgørelsen, men laver en indstilling til kommunens Børn og Unge-udvalg. Udvalget vurderer, om betingelserne for at anbringe et barn uden samtykke er opfyldt. Både forældremyndighedens indehaver og børn og unge, der er fyldt 12 år, har ret til gratis advokatbistand under behandlingen af sager om anbringelse uden samtykke.