Kompensationsydelse til børn med nedsat funktionsevne
Find information om mulighederne for at søge om kompensationsydelse til børn med nedsat funktionsevne.
Hvad er kompensationsydelse?
Kommunen kan yde kompensation for udgifter, der er nødvendige som følge af, at dit barn har en betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller en indgribende kronisk/langvarig lidelse.
Det gælder for børn under 18 år, som forsørges i hjemmet.
Hvem kan få ydelsen?
- Barnet skal have en betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller en indgribende kronisk/langvarig lidelse
- Udgifterne skal være nødvendige og en direkte konsekvens af barnets funktionsnedsættelse
- Udgifterne må ikke kunne dækkes efter andre love
- Udgifterne kan ikke udbetales direkte til leverandør
- Familien skal have lovligt ophold i Danmark
De samlede nødvendige udgifter skal overstige 6.960 kr. pr. år (svarende til 580 kr. pr. måned, 2026-sats).
To grupper for udbetaling
Der er to måder at få ydelsen på – du vælger selv, hvilken gruppe du søger efter.
Gruppe 1:
- Hvis du sandsynliggør udgifter over 6.960 kr./år, udbetales et fast beløb på 1.155 kr. pr. måned
- Du behøver ikke dokumentere alle udgifter enkeltvis – blot indtil mindstebeløbet på 580 kr. pr. måned
- Dækker både løbende og enkeltstående udgifter.
Gruppe 2:
- Til familier med dokumenterede, større udgifter
- Minimum 25.080 kr./år (2.090 kr./md.) i kompensationsberettigende udgifter fra positivlisten
- Kommunen dækker de faktiske udgifter + 523 kr./md. til øvrige nødvendige udgifter
- Enkeltstående, meget høje udgifter (≥ 15.000 kr. årligt) uden for positivlisten kan medregnes
- Positivlisten findes i bekendtgørelsens § 5.