You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Efterfødselsreaktion eller fødselsdepression

Har du det svært efter fødslen, kan din sundhedsplejerske hjælpe dig.

Det er helt almindeligt, at du som nybagt mor eller far græder og har følelserne uden på tøjet i de første par uger efter fødslen. Men bliver du ved med at føle dig trist og modløs, er det vigtigt, at du taler med nogen om det. 

 

Tilbud om samtale for tegn på fødselsdepression 

Når dit barn er mellem 7 og 10 uger, tilbyder din sundhedsplejerske dig en samtale, hvor vi taler om, hvordan du har det psykisk. Føler du dig trist, træt, energiløs, rastløs eller sover dårligt i en periode, kan det være tegn på en fødselsdepression – uanset om du er mor eller far.  

Sundhedsplejersken stiller dig en række spørgsmål, og sammen vurderer vi, om du er i risiko for at få eller have en efterfødselsreaktion eller fødselsdepression.  

Sundhedsplejersken taler med dig om, hvor og hvordan du kan få støtte, hvis du har behov for det. 

Er du i tvivl, er det en god ide at tale med din sundhedsplejerske om det. Sundhedsplejersken kan og vil gerne hjælpe dig.