You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Skolevej 10, 8800 Viborg

Der er mulighed for at sætte et markant præg på Viborg-bydelen Overlund for køberen af den 18.382 m2 store Overlund skolegrund, som er til salg. Der kan afgives bud.

Viborg Kommune sælger Overlund Skolegrund

Den eksisterende skole står tom, når den nyopførte skole, Lysningen, tages i brug efter sommerferien 2024.

Ejendommen på Skolevej 10 byder på et areal på imponerende 18.382 kvadratmeter med mange udviklingsmuligheder. 

Viborg Kommune ønsker en køber, som kan udvikle et markant, attraktivt og bæredygtigt boligområde i tråd med den politiske vision for området. Projektet skal omfatte tæt-lav boligbyggeri i 1-2 etager og med lejligheder i 3 etager centralt på grunden. 

Ejendommen ligger centralt i Overlund, tæt på både Viborg midtby og naturen, hvilket gør den ideel til etablering af et boligområde, der kan forbinde nuværende og fremtidige beboere på en god måde.

Bud

Ejendommen udbydes som et projektudbud, hvor tilbudsgivere konkurrerer på pris og kvalitet af projekt. Ejendommen udbydes med eksisterende skolebyggeri.

Der skal afgives tilbud i overensstemmelse med udbudsmaterialet, herunder salgsprospekt og tilhørende bilag.

Se det samlede udbudsmateriale og stil spørgsmål på udbudsplatformen Dalux her.

Frist for aflevering af tilbud i Dalux er den 8. marts 2024 kl. 12.00. 

Viborg Kommune er ikke forpligtet til at sælge ejendommen og forbeholder sig ret til at forkaste samtlige indkomne købstilbud på ejendommen. 

Salget sker i henhold til reglerne i Indenrigs- og boligministeriets bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme. Der henvises også til vejledning nr. 9175 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens og regionens faste ejendomme. 

 

Ejendommens placering i Viborg

Kontakt

Trine Ribergaard Skammelsen

Afdelingsleder Strategi og Udvikling

Tlf: 30 55 47 88