You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Støtte til frivilligt socialt arbejde efter §18

Arbejder du med frivilligt socialt arbejde, har du mulighed for at søge tilskud fra kommunens §18-midler to gange om året.

Hvad er §18-midler?

§18-midler er en pulje, som kommunerne skal stille til rådighed for de frivillige sociale foreninger, hvor de kan søge tilskud til deres aktiviteter.

For at modtage økonomisk støtte i form af § 18-midler fra kommunen, er det en forudsætning, at foreningen har et CVR-nummer og en NemKonto knyttet hertil.

Hvornår kan man søge §18-midlerne?

Der er åben for ansøgning 2 gange om året:

  • 1. februar - 1. marts
  • 1. september - 1. oktober

For at ansøge om §18-midlerne skal foreningen være oprettet i Viborg Kommunes fritidsportal. Her skal I:

  • Oprette bruger som frivillig social forening
  • Udfylde formular med oplysninger om foreningen
  • Vælge brugernavn og adgangskode

Efter oprettelse kan I tilknytte flere kontaktpersoner, hvis der er flere i foreningen, der skal have adgang til systemet.

Besøg fritidsportalen her

Når ansøgningsrunden er åben, skal I søge via Viborg Kommunes fritidsportal:

  • Klik på linket ovenover til fritidsportalen
  • Log ind med brugernavn og adgangskode
  • Klik på Søg puljer og tilskud
  • Vælg § 18 midler – støtte til frivilligt socialt arbejde (under Social, Sundhed & Omsorg)
  • Udfyld ansøgningsskemaet
  • Klik videre
  • Gennemgå opsummering af ansøgningen
  • Klik godkend og indsend nederst på siden
  • Foreningen modtager bekræftelse på e-mail

Ansøgninger vil blive vurderet af Viborg Kommunes Frivilligråd og repræsentanter fra forvaltningen med henblik på indstilling til politisk behandling i Social- og Sundhedsudvalget, som har den endelige beslutningskompetence.

Der vil blive foretaget en faglig vurdering af, om ansøgeren opfylder kriterierne for at søge om §18-midler i forhold til ansøgernes (korte) beskrivelser af:

  • Hvordan målgruppen er i en udsat position
  • Hvilke indsatser og aktiviteter der søges §18-midler til, og hvordan de kommer målgruppen til gavn
  • Hvor mange borgere i Viborg Kommune der får gavn af indsatsen
  • Hvilke typer af udgifter der søges midler til
  • Om foreningen (lokalforeningen i tilfælde hvor der er en landsdækkende organisation) har økonomiske midler til rådighed, der kan dække hele eller dele af de udgifter, der søges §18-midler til, herunder om midlerne er øremærket til konkrete formål.

Herefter foretages en faglig vurdering af det ansøgte beløbs størrelse sammenholdt med aktivitetens/foreningens formål og effekt for målgruppen.

Se mere om kriterierne for tildeling af støtte til frivilligt socialt arbejde

Pulje til spontant opståede aktiviteter

Social- og Sundhedsudvalget kan hvert år vælge at afsætte midler til spontant opståede aktiviteter, der hører under frivilligt socialt arbejde.

Midlerne er afsat til at støtte nystartede frivillige foreninger, der opstår mellem de to årlige ansøgningsrunder, og hvor der relativt hurtigt skal bruges midler til aktiviteter.

Nystartede foreninger og netværk, der har behov for et opstartstilskud, kan få et tilskud på op til 5.000 kr.

Ansøgninger sendes til konsulent Michelle Høg Bastrup på mail mbas@viborg.dk

Kontakt

Michelle Høg Bastrup

Michelle Høg Bastrup

Konsulent

Tlf: 51 81 35 44