Hvem kan få førtidspension?
- Du skal være mellem 18 år og folkepensionsalderen
- Din arbejdsevne skal være varigt nedsat af fysiske, psykiske eller sociale grunde
- Din arbejdsevne skal være nedsat i så stor grad, at du ikke er i stand til at arbejde, hverken på almindelige vilkår, med støtte eller i fleksjob
Er du under 40 år?
Er du under 40 år, er der skærpede krav til at få tilkendt førtidspension. Pensionen gives kun i særlige tilfælde, hvor det er helt klart, at din arbejdsevne ikke kan forbedres ved at deltage i relevante forløb, så som:
- jobafklaringsforløb
- ressourceforløb
- aktiveringsforløb
- revalideringsforløb
- behandlingsmæssige forløb
- eller andre foranstaltninger.
Kommunen vurderer din arbejdsevne baseret på beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige forhold.
Læs mere om betingelserne for at på pension i Danmark på borger.dk
Mere info om førtidspension
Det er kommunen, der tilkender førtidspension. Dvs. det er kommunen, der vurderer, om du opfylder betingelserne for at få førtidspension.
Det er Udbetaling Danmark, der beregner og udbetaler din førtidspension, når du har fået den tilkendt. Du skal derfor kontakte Udbetaling Danmark, hvis du har spørgsmål om beregning og udbetaling af førtidspension.
Udbetaling Danmark kan kontaktes på tlf. 70 12 80 61.
Modtager du førtidspension, skal du give Udbetaling Danmark oplysninger om ændringer, der kan have betydning for din pension.
Du skal for eksempel give besked til Udbetaling Danmark, hvis du flytter til udlandet, din indtægt ændrer sig, eller hvis du rejser så meget, at det kan påvirke din pension.
Ønsker du at høre mere om muligheden for at søge førtidspension, kan du kontakte os på tlf. 87 87 44 44. Her vil du blive henvist til den, du skal tale med.
I langt de fleste situationer skal du deltage i et møde i rehabiliteringsteamet, før der kan træffes en afgørelse, om du kan få tilkendt førtidspension.
Kontakt
Jobcenter Viborg
8800 Viborg
Telefontider | |
Mandag - torsdag | 08.00 - 14.00 |
Fredag | 08.00 - 12.30 |
Åbningstider i jobcentrets reception | |
Mandag - onsdag | 09.00 - 15.30 |
Torsdag | 09.00 - 17.00 |
Fredag | 09.00 - 13.30 |
Kom senest 30 min. før lukketid, hvis du skal melde dig ledig. |