Projektet vil bidrage til at nå målene i kommunens klimaplan. Blandt andet til planens mål om elproduktionen på vedvarende energianlæg og placering af biogasanlæg mv. der sikrer et mere optimeret og sammenhængende energisystem.
Områderne anvendes i dag til landbrug og skovbrug.
Læs om supplerende idéfase
Tjele: Supplerende idéfase om Energipark Tjele, delområde ved Tjele GodsDelprojekter
Delprojekt 1 - Solcelleanlæg ved Kvorning.
Delprojekt 2 - Vindmøller og solcelleanlæg ved Sjørring.
Delprojekt 3 - Vindmøller, solcelleanlæg og energiklynge ved Tjele Gods.
Projektet og området
BioCirc Group ApS har ansøgt om at etablere en energipark til produktion af grøn energi.
Projektet vil bidrage til at nå målene i kommunens klimaplan, blandt andet til kommunens mål om elproduktionen på vedvarende energianlæg og placering afbiogasanlæg mv., der sikrer et mere optimeret og sammenhængende energisystem.
Områderne er i dag ubebygget dyrket jord, som anvendes til landbrug og skovbrug.
Solceller
Der er ansøgt om solceller inden for et samlet areal på ca. 600 hektar. Solcellerne etableres enten med faste stativer eller bevægelige paneler (trackere) og solpanelernes højde er maksimalt 4 m.
Vindmøller
Der er ansøgt om opstilling af 17 vindmøller med en totalhøjde på op til ca. 185 m. De placeres i to grupper med 3 vindmøller i område 2 og 14 vindmøller i område 3.
De øvrige anlæg
Projektet indebærer planlægningen for en energiklynge med forskellige anlæg, der skal bidrage til det fulde cirkulære system. I første omgang planlægges der for et biogasanlæg og et græsproteinanlæg, som senere følges af et elektrolyseanlæg, et metanolanlæg samt et pyrolyseanlæg, der tilsammen skal udgøre energiklyngen.
Forsyningsledninger
Projektet rummer desuden forsyningsledninger til el, gas, vand og varme. Alle bliver nedgravet.