
NemID bliver til MitID
MitID afløser i løbet af 2022 NemID som vores digitale ID.
Du får besked, når du skal gøre noget
Du får besked i din net- og mobilbank eller i Digital Post, når det er din tur til at få MitID.
MitID er primært en app
De fleste vil få MitID som app. Alternativt kan du vælge at få MitID kodeviser eller MitID kodeoplæser, hvis du ikke kan bruge en app. Det fysiske nøglekort forsvinder helt.
Gem NemID
Selvom du får MitID, skal du beholde NemID indtil videre. Du får besked, når du ikke har brug for NemID mere.
Du skal have MitID igennem din bank. Du får besked, når det er din tur - og du får beskeden, når du logger ind i din net- eller mobilbank. Har du brug for hjælp, skal du kontakte din bank.
Hvis du hverken har net- eller mobilbank, får du besked via Digital Post.
Før du kan få MitID, kan det være nødvendigt, at du opdaterer dine ID-oplysninger i NemID. Det står i brevet fra banken, om du skal opdatere dine ID-oplysninger.
Vær opmærksom på, at du skal have opdateret dine ID-oplysninger og have fået MitID inden for den frist, der fremgår i din net- eller mobilbank.
Har du problemer med at opdatere dit NemID, bedes du kontakte Borgerservice på tlf. 87 87 87 47. De kan fanges mandag, tirsdag og onsdag kl. 8-15.30, torsdag 8-17 og fredag 8-13.30.
Robotten Viktor kan fortælle dig, hvordan du opdaterer dine ID-oplysninger.
Du kan få hjælp i Borgerservice, hvis du oplever problemer med overgangen til MitID.
Ring til 87 87 87 47 for at bestille tid.
Telefonen er åben:
Mandag 8-15.30
Tirsdag 8-15.30
Onsdag 8-15.30
Torsdag 8-17
Fredag 8-13.30
Hvis du skal i Borgerservice for at få hjælp til MitID, skal du medbringe den korrekte legitimation til dit fysiske fremmøde, for at vi kan hjælpe dig.
Robotten Viktor kan fortælle dig, hvilken legitimation du skal medbringe.
Har du glemt din kode til MitID, kan du kontakte MitID-support på tlf. 33 98 00 10.
Åbningstider:
- Mandag til fredag kl. 8.00-20.00
- Lørdag, søndag og helligdage kl. 10.00-16.00
Før du kontakter MitID supporten
- Husk at have dit danske pas eller kørekort klart
- Du vil blive stillet et antal spørgsmål om dig selv (baseret på dine oplysninger i CPR-registreret) for at sikre, at du er dig. Hvis det ikke er muligt for dig at svare på nok spørgsmål, vil du blive bedt om at henvende dig i borgerservice og medbringe et vidne, som kan bekræfte, at du er dig.

Læs mere på MitID.dk
Gå til MitID.dkVent til du får besked
Du kan få hjælp
Support til dig der allerede har NemID
Kontakt din bank eller MitID support på tlf. 33 98 00 10.
Har du fået at vide, at du skal møde op i Borgeservice?
Ring til Borgerservice på tlf. 87 87 87 47 for at bestille tid til MitID.
Se brugerguides om MitID
- Sådan vælger du et bruger-ID til MitID (åbner i Youtube)
- Sådan opretter du dit MitID (åbner i YouTube)
- Sådan bruger du MitID (åbner i YouTube)
- Sådan får du MitID app på flere enheder (åbner i YouTube)
- Sådan skifter du dit MitID bruger-ID (åbner i YouTube)
- Har du glemt dit MitID bruger-ID (åbner i YouTube)
- Sådan spærrer du et MitID identifikationsmiddel (åbner i YouTube)
- Sådan sletter du aktive MitID apps, når du vil have appen på en ny enhed (åbner i YouTube)
- Har du glemt pinkode til din MitID app – eller er appen blevet spærret (åbner i YouTube)
- Sådan ændrer du koden til din MitID app (åbner i YouTube)