Om Merkurvej 12
Bofællesskabet Merkurvej 12 er beliggende i et boligkvarter i den østlige del af Viborg ca. 5 km fra centrum med gåafstand til bybus og indkøbsmuligheder.
Antal pladser
Merkurvej 12 består af 5 selvstændige boliger, samt et fælleshus med mulighed for socialt samvær med de øvrige beboere.
Merkurvej 12's fokus
Vi fokuserer på at støtte og guide beboerne til størst mulig selvstændighed, hvor der samtidig tages hensyn til hinanden og søges samvær med andre. Der lægges endvidere vægt på at sikre et positivt og konstruktivt samarbejde med beboernes pårørende, for at kontakt til familie og venner bevares.
Støtte i dagligdagen
I bofællesskabet Merkurvej 12 tilbydes støtte til hverdagens opgaver og gøremål samt støtte og træning i socialt samvær.
Som udgangspunkt er beboerne beskæftiget i dagtimerne i form af f.eks. uddannelse, arbejde eller beskyttet beskæftigelse, hvilket betyder, at den primære støtte består af guidning i:
- Opgaver i hjemmet, herunder madlavning
- Netværksdannelse og socialt samvær
- Planlægning af dagen
Borger- og pårørenderåd
Formålet med borger- og pårørenderådene er at give mulighed for at repræsentere borgernes interesser og at styrke det generelle samarbejde i forhold til tilbuddene på handicapområdet. Det kan eksempelvis ske ved, at rådene medvirker til at tilrettelægge aktiviteter og samvær på de enkelte tilbud.
- Arly Heide - heide@dadlnet.dk
- Nis Pinnerup - nisheide@gmail.com
- Torben Bay - info@torbenbay.com
- Pia Nielsen - pingvinus14@gmail.com
- Kirsten S. Larsen - kirstenskorstengaardlarsen@gmail.com
- Søren Moritsen - sorenpeter3@gmail.com
- Laila Madsen - tullemus1976@gmail.com
- Stig L. Bach - stiglindkvistbach@gmail.com
- Anne P. Rathke - a1p@viborg.dk
Den socialfaglige indsats
På botilbuddet er vi omfattet af et socialfagligt tilsyn, der bl.a. tager syv temaer fra Socialstyrelsens kvalitetsmodel (de syv temaer uddybes i animationsfilmen om det socialfaglige tilsyn). Dette betyder, at vi samarbejder med beboeren og dennes ønsker for det gode liv, og samtidig har et højt fagligt fokus på sagsbehandlerens visitation og kvalitetsmodellens syv temaer.
Den sundhedsfaglige indsats
På botilbuddet arbejder vi med den sundhedsfaglige indsats, der bl.a. omfatter sundhedsfaglig refleksion, observation og dokumentation af de 12 sundhedsfaglige problemområder hos hver borger, medicinhåndtering, hygiejne, borgerens retstilling og en årlig sundhedssamtale, som alle beboere bliver tilbudt. Vi er omfattet af det sundhedsfaglige tilsyn, som tager udgangspunkt i målepunkter, der skal sikre en bred sundhedsfaglig indsats. Alt dette beskrives rigtig fint i denne animationsfilm.
Kontakt
Bofællesskabet Merkurvej 12
8800 Viborg
Afdelingsleder Linda Nørgaard |
---|
24 85 55 23 |