You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Bofællesskabet Skaglen

Skaglen er et bofællesskab beliggende i Viborg for borgere over 18 år med varig nedsat funktionsevne.

Om Skaglen

Bofællesskabet Skaglen er beliggende i et villakvarter i Overlund ca. 5 km. fra Viborg centrum. Der er gode busforbindelser og indkøbsmuligheder i nærheden.

Antal pladser

Bofællesskabet består af i alt 17 lejligheder. 14 af lejlighederne er fordelt i to huse, og derudover er der tre satellitlejligheder. Til lejlighederne er der tilknyttet to fælleslejligheder med mulighed for socialt samvær med de øvrige beboere.

Skaglens fokus

Vi lægger vægt på, at den enkelte beboer sættes i centrum og mødes med anerkendelse og respekt for egne ønsker og behov. Vi har endvidere fokus på at give beboerne individuelle udfordringer svarende til den enkeltes udviklingstrin, bl.a. så beboerne oplever ansvarlighed i dagligdagen. Der lægges endvidere vægt på at sikre et positivt og konstruktivt samarbejde med beboernes pårørende, for at kontakt til familie og venner bevares.  

Husmøderne er omdrejningspunkt for bofællesskabet, her aftales f.eks. hvem der skal lave hvilke opgaver i fællesrummene samt planlægges diverse arrangementer og lign. 

Støtte i dagligdagen

I bofællesskabet Skaglen tilbydes støtte til hverdagens opgaver og gøremål samt støtte og træning i socialt samvær.

Som udgangspunkt er beboerne beskæftiget i dagtimerne i form af f.eks. uddannelse, arbejde eller beskyttet beskæftigelse, hvilket betyder, at den primære støtte består af guidning i:  

  • Opgaver i hjemmet, herunder madlavning
  • Netværksdannelse og socialt samvær
  • Planlægning af dagen

Formålet med borger- og pårørenderådene er at give mulighed for at repræsentere borgernes interesser og at styrke det generelle samarbejde i forhold til tilbuddene på handicapområdet. Det kan eksempelvis ske ved, at rådene medvirker til at tilrettelægge aktiviteter og samvær på de enkelte tilbud. 

Hos os understøtter det socialfaglige og sundhedsfaglige arbejde hinanden til gavn for den enkelte beboer.

Den socialfaglige indsats

På botilbuddet er vi omfattet af et socialfagligt tilsyn, der bl.a. tager syv temaer fra Socialstyrelsens kvalitetsmodel (de syv temaer uddybes i animationsfilmen om det socialfaglige tilsyn). Dette betyder, at vi samarbejder med beboeren og dennes ønsker for det gode liv, og samtidig har et højt fagligt fokus på sagsbehandlerens visitation og kvalitetsmodellens syv temaer.

Link til animationsfilm om det socialfaglige tilsyn.

Den sundhedsfaglige indsats

På botilbuddet arbejder vi med den sundhedsfaglige indsats, der bl.a. omfatter sundhedsfaglig refleksion, observation og dokumentation af de 12 sundhedsfaglige problemområder hos hver borger, medicinhåndtering, hygiejne, borgerens retstilling og en årlig sundhedssamtale, som alle beboere bliver tilbudt. Vi er omfattet af det sundhedsfaglige tilsyn, som tager udgangspunkt i målepunkter, der skal sikre en bred sundhedsfaglig indsats. Alt dette beskrives rigtig fint i denne animationsfilm.

Link til animationsfilm om den sundhedsfaglige indsats.

Kontakt

Bofællesskabet Skaglen

87 87 72 12
Skaglen 20
8800 Viborg

Afdelingsleder Linda Nørgaard

24 85 55 23

ln5@viborg.dk