Rådgivning og hjælp
Hvis du er over 18 år og har problemer med alkohol- eller stofafhængighed, har du mulighed for at få gratis rådgivning og ambulant behandling på Rusmiddelcenter Viborg.
Døgnbehandling
Døgnbehandling er en mulighed for dig, hvor alle andre ambulante behandlingsmuligheder er udtømte. Døgnbehandling er en indgribende foranstaltning og har til formål at tilbyde dig en særlig intensiv behandlingsindsats over en tidsafgrænset periode, hvor du har ophold på en behandlingsinstitution.
Såfremt du vælger at tage i døgnbehandling uden forudgående bevilling fra Viborg Kommune, hæfter du selv økonomisk for opholdet.
Anonym henvendelse
Du skal ikke have nogen henvisning og kan altid henvende dig anonymt til Rusmiddelcenter Viborg for at få en afklarende samtale.
Helt Anonym
Rusmiddelcentret tilbyder også et gratis tilbud om anonym stofbehandling, som hedder Helt Anonym. Henvender du dig, behøver du således ikke oplyse hverken dit navn eller dit CPR-nummer.
Du bliver ikke registreret, og møder foregår på et aftalt sted. Formålet er, at du får nedsat dit stofbrug, eller at det helt ophører.
Kontakt Helt Anonym
Ring til Helt Anonym på tlf. 61 93 75 75 eller skriv en mail til heltanonym@viborg.dk.
Vi har ikke faste telefontider, men opkald besvares, når der er mulighed for det. Du kan lægge en besked eller sende en SMS, så vil en af konsulenterne ringe tilbage til dig.
Behandlingsgaranti
Behandlingsgarantien omfatter, at en individuel behandling iværksættes senest 14 dage efter, at du har henvendt dig.
Under 18 år
Rusmiddelbehandling hos Familiecenter Viborg er tilbuddet til dig under 18 år, som har udfordringer med forbruget af alkohol, hash eller andre euforiserende stoffer.
Vi tilbyder åben anonym rådgivning og individuelle forløb til dig eller dine forældre.
Du kan kontakte den åbne anonyme rådgivning mandag til fredag kl. 12.00-17.00.
- Stephan Nielsen: 21 17 30 46
- Dorte Hornfeldt Dyhr: 29 16 19 49
Du kan også kontakte Fronten i Familieafdelingen på 87 87 76 40 eller mail teamfront@viborg.dk
SSP Team Viborg
Du har også mulighed for at tage kontakt til en af Viborg Kommunes SSP-konsulenter i SSP Team Viborg.
TUBA
TUBA tilbyder hjælp, rådgivning og terapi til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug. Hjælpen er gratis, og alle ansatte og frivillige har tavshedspligt og er her for at hjælpe dig.
TUBA er en selvstændig organisation ejet af Blå Kors Danmark.
Kontakt
Rusmiddelcenter Viborg
8800 Viborg
Telefontider | |
---|---|
Mandag - fredag | 08.30 - 13.00 |
Åbningstider | |
Mandag - torsdag | 08.00 - 14.00 |
Fredag | 08.00 - 13.00 |
Underretning - hvis du er bekymret for et barn eller en ung
Har du mistanke om eller kendskab til et barn, som udsættes for omsorgssvigt, overgreb eller på anden måde har brug for hjælp, skal du underrette kommunen.
Du kan ringe til Familieafdelingens Frontteam på tlf. 87 87 76 40. Uden for kommunens åbningstid kan du ringe til Socialvagten på tlf. 87 87 87 87. Telefon betjenes af Silkeborg Brand og Redning og du skal her bede om Socialvagten.