
Psykiatri, handicap og udsatte
Vær til stede for andre – og få noget meningsfuldt igen.
Som frivillig på socialområdet bidrager du med tid, nærvær og fællesskab. Du bliver en vigtig del af hverdagen for mennesker i sårbare livssituationer, og som har brug for ekstra støtte.
Din tid og dit nærvær kan gøre en stor forskel – og du får samtidig indblik i et område, hvor relationer og tillid er i centrum.
Du kan fx hjælpe med:
- højtlæsning, spil og andre aktiviteter med borgere
- nærvær, samvær og en god snak
- små praktiske opgaver i hverdagen
- at skabe trygge rammer og gode oplevelser.
Socialområdet står på tre ben: Psykiatri, Handicap eller Udsatte. Inden for de områder, kan du blive frivillig på botilbud, kontaktsteder, krisecenter, rusmiddelcenter eller forsorgscenter. Opgaverne tilpasses dine interesser og den tid, du har.
Få nærvær, fællesskab og glæden ved at gøre en forskel for andre.