Søndre Skolegrund, 8850 Bjerringbro
Delområder til salg ved Skibelundvej og Brogade, 8850 Bjerringbro - budrunden er afsluttet.
Til salg
Viborg Kommune udbyder nedenstående delområder A, B, C og D til salg. Delområderne ligger ved Skibelundvej og Brogade, 8850 Bjerringbro, med følgende matr.nr. 8æ, 8ad, 8p og 8q Gullev By, Bjerringbro.
Fakta om delområderne
De fire delområder udgør i alt ca. 10.090 m2, fordelt på følgende fire delområder:
- Delområde A udgør ca. 7840 m2.
- Delområde B udgør ca. 750 m2.
- Delområde C udgør ca. 750 m2.
- Delområde D udgør ca. 750 m2.
Delområderne udbydes uden oplyst mindstepris.
Kortskitse med placering af delområderne


Anvendelsesmuligheder
Området er omfattet af Kommuneplanen 2025-2036, rammeområde BBRO.C1.07– Bjerringbro Lokalcenter:
- Generel anvendelse: Centerområde.
- Specifik anvendelse: Angivet til åben-lav boligbebyggelse, tæt-lav boligbebyggelse, etageboligbebyggelse, kontor- og serviceerhverv, let industri og håndværk, lokalcenter, publikumsorienterede serviceerhverv, område til offentlige formål, kulturelle institutioner.
Lokalplan
Området er ikke lokalplanlagt.
Et salg kan afhængig af det konkrete projekt være betinget af, at der efterfølgende udarbejdes og vedtages en lokalplan. Det er en betingelse for lokalplanlægningen, at køber leverer et skitseprojekt, der kan danne grundlag for lokalplanlægningen.
Mulighedsstudie
Som inspiration er vedlagt et mulighedsstudie, der viser, hvordan området kan disponeres til boligområde. Da mulighedsstudiet kun er til inspiration, kan det ikke garanteres som vist, og er derfor ikke bindende for fremtidige projekter.
Bemærk, at der ikke skal indsendes projektmateriale ved fremsendelse af købstilbud.
Udstykning og udgifter
I tilfælde af udstykning i de viste delområder afholder kommunen udgiften hertil. Ved anden udstykning er det køber, der afholder udgiften.
Tinglysningsafgiften til skøde betales af køber.
Budrunden er nu afsluttet, og Viborg Kommune forholder sig til det indkomne.
Vilkår for salget
Viborg Kommune er ikke forpligtet til at sælge delområderne og forbeholder sig ret til at forkaste samtlige indkomne købstilbud på delområderne.
Handlen er betinget af Byrådets endelige godkendelse.
Salget sker i henhold til reglerne i Indenrigs- og boligministeriets bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme. Der henvises også til vejledning nr. 9175 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens og regionens faste ejendomme.
Spørgsmål og svar
Viborg Kommune har modtaget spørgsmål til udbuddet af Søndre Skolegrund. Spørgsmål besvares løbende i nedenstående dokument.
Svarene vil indgå som en integreret del af det samlede udbudsmateriale, og tilbudsgivere bedes løbende holde sig orienteret herom.